Skuffelse fra USAs »kongetal«: nu spekuleres i stort rentedyk

Den store jobrapport for amerikansk økonomi skuffede i juli. Det forstærkede det igangværende aktiefald og sendte renterne kraftigt ned. 

Situationen på det amerikanske jobmarked bliver helt afgørende for, om renten kan sættes ned i september. Erik S. Lesser/EPA/Ritzau Scanpix

De globale aktiemarkeder har været badet i rødt siden torsdag eftermiddag dansk tid.

Her satte et svagt tal for optimismen i den amerikanske industrisektor ild i frygten for, at centralbanken kommer for sent med rentenedsættelserne. At man ikke kan forhindre en større økonomisk tilbagegang. Tillidsbarometret peger på tiltagende tilbagegang i industrien og et større tab af arbejdspladser.