Skrappere krav til boliglån, mangel på IT-folk og flugt fra kapitalfond

Læs mere
Fold sammen

Står du og skal købe bolig i København eller Aarhus, så vil du nu blive stillet over for betydeligt skrappere krav, hvis du vil have et flekslån. Det sker for at holde boligpriserne i ave, efter en nærmest eksplosiv vækst i boligpriserne i landets to største byer. Læs mere om stramningerne.

Vi kan i dag fortælle, at en række danske investorer har solgt deres andele i den danske kapitalfond Odin Equity Partners. Det er meget usædvanligt, og inden  for få uger skal der ligge en plan klar for, hvordan den kriseramte fond skal overleve.

Hvis man står og skal vælge uddannelse, er det tilsyneladende en rigtig god ide at vælge IT-vejen. Danske IT-virksomheder kunne lige nu ansætte 3.000 flere folk – hvis de ellers fandtes. Det gør de ikke, så nu placeres de mest nødvendige opgaver i udlandet for overhovedet at blive løst.

I vores serie om Topchefernes agenda for 2016 er vi i dag nået til Arlas koncernchef Peder Tuborgh. Læs hvordan han har banket selskabets indtjening i vejret i en mejeribranche, der ellers er ramt af dyb krise.

Fredag morgen vil blive præget af kvartalsregnskabet fra A. P. Møller - Mærsk. Danmarks største virksomhedsgruppe har for nyligt annonceret store besparelser i både Maersk Line, Maersk Oil og Maersk Supply Service, så det bliver spændende at se, om der er flere overraskelser i dag. Se i øvrigt Business-kalenderen.

Dagens onlineansvarlige på business.dk er Sonny Wichmann

God dag.