Skibsbank kan sejle ud af danske hænder og dansk succes i tigerøkonomi

Foto: ED JONES. Seoul er i konstant forandring. I natte­mørket kan man ane byens knap 70 skyskrabere. Kommer man tilbage om nogle få år, vil byen formentlig se meget anderledes ud, for i 2017 vil der være yderligere 17 skyskrabere. I 2022 endnu yderligere 22.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Trods en stille efterårsuge i erhvervslivet byder dagen på flere stærke erhvervshistorier.

Det trækker op til salg af en traditionstung dansk virksomhed. Flere kæmpestore udenlandske kapitalfonde pønser nemlighed i hemmelighed på at byde på skibsbanken Danmarks Skibskredit, der kommer til at koste op mod fire mia. kroner. Ejerkredsen omfatter A.P. Møller - Mærsk, Danske Bank, Nordea og National­banken.

Der kan blive god brug for skibe de næste mange år, der kan sejle til Sydkorea. Den danske eksport til Sydkorea har oplevet et boom i 2015, hvilket især skyldes, at de små og mellemstore danske virksomheder har opdaget markedet, vurderer DI. Det er også på tide, at Danmark får en bid af markedet. For Sydkorea har leveret en af historiens mest hæsblæsende væksthistorier.

Vækst og luft under vingerne er der også masser af i Kastrup. Københavns Lufthavn har ambitioner om at vokse fra 25 til 40 millioner passagerer om året. Topchef Thomas Woldbyes vej til målet er brolagt med adskillige trecifrede million­projekter og fokus på alt fra globale tendenser til parfumesalg og snerydning.

En række af Capinordic Banks udlån til netværket i Milliardærklubben var okay, mener Østre Landsret. Finansiel Stabilitet havde ellers forlangt en erstatning på 256 millioner kroner for syv »uforsvarlige« lån til blandt andre Giga-manden Finn Helmer og multiiværksætteren Peter Forchhammer.

I dag kommer DONG-ejeren den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs med regnskab for tredje kvartal. Læs hele Business-kalenderen her.

Med ønsket om en god dag.

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk