Skattetrykket rammer det højeste niveau siden 2005

Reformer har givet lavere skat på arbejde – men alligevel vokser skattetrykket igen og når op på 47,6 pct i år. Det svarer til en ekstraregning på 18.000 kr. for en familie på fire, viser beregninger fra Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv slår alarm over det stigende skattetryk, der ifølge interesseorganisationen stærker Danmarks vækstproblemer: »Når vi er helt derude, hvor vi har verdens største skattetryk, er skaden stor,« siger underdirektør Geert Laier Christensen, Dansk Erhverv. Arkivfoto: Flemming Krogh Fold sammen
Læs mere

Der er dårligt nyt til skatteplagede danskere, netop som de ellers var begyndt at skimte lidt lysere udsigter i horisonten. Trods reformer og lavere skat på arbejde er skattetrykket igen på vej op og kommer op på 47,6 pct. i år.

Det er mere, end regeringen oprindeligt havde beregnet, og det vil være det højeste niveau ­siden 2005, viser beregninger fra Dansk ­Erhverv. Det skyldes bl.a., at der kommer flere penge ind i skat på danskernes pensionsafkast samt i personskatter. Beskæftigelsen vokser, og når folk går fra ledighed til job, stiger deres skat ganske pænt.

Skattetrykket beregnes som de samlede skatter og afgifter målt i forhold til landets samlede produktion i form af BNP. Det er udtryk for, hvor meget skatter og afgifter beslag­lægger af den samlede samfundskage.

Dansk Erhverv har beregnet, at det gennemsnitlige skattetryk over det seneste årti ligger på 46,23 pct. Det er væsentligt under 2016, og det højere skattetryk i år svarer til, at en familie på fire kommer til at betale en ekstra skatte­regning på 18.000 kr.

Det er med til at fastholde den danske økonomi i den vækstkrise, der nu har varet i flere år, mener Dansk Erhverv, der er interesse­organisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheforeninger.

»Der er lavet en række reformer de senere år, men hvis man ser samlet på det, har vi ikke haft et faldende skattetryk. Derfor giver det ikke mening at bruge den periode til at vurdere, om reelle skattelettelser virker eller ej. Hvis vi skal gøre noget ved de vækstproblemer, der er i den danske økonomi, så er det afgørende at få sat skattetrykket ned. Når vi er helt derude, hvor vi har verdens største skattetryk, er skaden stor,« siger underdirektør Geert Laier Christensen, Dansk Erhverv.

Grænsehandelen stiger

»Problemet er, at når man beskatter noget, får man mindre af det. De høje afgifter giver mere grænsehandel og mindre handel i Danmark, de høje indkomstskatter gør, at vi arbejder mindre, og den høje skat på kapital gør, at virksomhederne investerer for lidt,« siger Geert Laier Christensen.

Han fremhæver, at regeringen i forbindelse med 2025-planen lægger op til, at skattetrykket skal ned.

Gennemføres planen, får vi i årene 2018 og 2019 det hidtil laveste skattetryk. Men én ting er at have planer om, at skattetrykket skal ned – en anden ting er at få det til at lykkes.

I den sammenhæng er det nødvendigt, at regeringen og det øvrige folketing ændrer strategi, mener Dansk Erhverv.

»Det nytter ikke noget at sætte en skat ned for så bare at sætte en anden skat eller en afgift op. Vi er nødt til at få nogle skattelettelser, der bliver modsvaret af et lavere offentligt forbrug,« mener Geert Laier Christensen, der ­erkender, at regeringen i 2025-planen lægger op til, at de offentlige udgifter skal stige. Derfor bliver det en uhyre svær øvelse at få bugt med det høje skattetryk.

AE: Pengene skal prioriteres skarpt

I analysen fra Dansk Erhverv kan man se, at skattetrykket svinger meget fra år til år. I 2014 var skattetrykket herhjemme højt, fordi danskerne havde mulighed for at omlægge deres kapitalpension til en aldersopsparing med skatte­rabat. Det gav en ekstraordinær skatteindtægt til regeringen. Dansk Erhverv har trukket den skattebetaling ud af analysen for at få et mere retvisende billede på lang sigt.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, er man enig i, at skattetrykket ikke har været faldende, men AE mener ikke, at det presser væksten i den danske økonomi.

»Det er korrekt, at skattetrykket over de ­senere år ikke er faldet trods reformer. Man har fjernet mellemskatten, forhøjet grænsen for, hvornår man betaler topskat, og lavet et større beskæftigelsesfradrag. Det har givet en lavere skat på arbejde, men det er finansieret blandt andet via højere afgifter. Man har givet en lavere marginalskat for de højeste indkomster og blandt andet finansieret med afgifter, som rammer bredt,« siger analysechef Jonas Schytz Juul, AE.

Ifølge ham er det ikke et problem med et voksende skattetryk i år, fordi regeringen regner med, at skattetrykket vil falde i de kommende år.

»Det er ikke den rigtige vej at gå at lave skatte­lettelser og finansiere dem ved eksempelvis at spare på uddannelse, som regeringen lægger op til. Vi har en begrænset mængde penge til rådighed, og dem skal man prioritere skarpt,« siger Jonas Schytz Juul.

Fra Dansk Industri, DI, kommer en melding, der ligger en del tættere på budskabet fra Dansk Erhverv. DI-vicedirektør Kent Damsgaard ­mener, at det er helt afgørende, at vi får sænket »de mest skadelige skatter- og afgifter, som i dag holder danske virksomheder og arbejdspladser tilbage«.

»Det vil i høj grad gavne dansk vækst at sænke skatterne tre steder. For det første ved at gøre det skattemæssigt mere attraktivt at investere i ny teknologi og moderne udstyr, for det andet ved at sænke skatten på arbejde målrettet et øget arbejdsudbud og for det tredje ved at tage toppen af de skatter og afgifter, som i særlig grad rammer danske arbejdspladser, og som ikke tilsvarende er i landene omkring os,« siger Kent Damsgaard.