Skattetrykket bør måles på nye måder

Danmark topper år efter år på de internationale lister over skattetryk. Men sammenligningen med andre lande er ikke god nok, vurderer professor og skatteekspert.

Foto: Bax Lindhardt. Mens andre lande de senere år har reageret på globaliseringen ved at sænke skatterne, er danskerne blevet udsat for et stadigt stigende skattetryk.
Læs mere
Fold sammen

Der er brug for bedre og mere sammenlignelige internationale opgørelser over skattetryk i forskellige lande. Det fremhæver professor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der også har siddet i den skattekommission, som for en del år siden kulegravede det danske skattesystem.

I dag er det eksempelvis sådan, at Danmark beskatter langt de fleste overførselsindkomster såsom dagpenge til ledige, pensioner til ældre, SU til unge, kontanthjælp med videre.

Valgte Danmark i stedet at udbetale disse ydelser, der samlet set løber op i mere end 330 milliarder kroner om året, netto, og efter at skatten var trukket, ville Danmark med et snuptag få et markant lavere skattetryk.

Sverige beskatter overførselsindkomster som herhjemme, men det gør de fleste andre lande i Europa ikke.

»Det er noget, der burde tages højde for, når der laves internationale sammenligninger over skattetryk. Der er dog en række gode grunde til, at overførselsindkomster i dag beskattes. Så kommer man nemlig til at betale skat af sin samlede indkomst i løbet af et år, også selv om man i en periode har været på eksempelvis dagpenge eller andre ydelser. Det giver et mere retfærdigt system,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Men der er også lande, som i stedet for en børnecheck giver forældre et fradrag i skatten per barn. Det gør deres skattetryk lavere end herhjemme alene af den grund.

»Der er også lande, som kører med store underskud på deres offentlige finanser og derfor har et for lavt skattetryk, hvis de skal have lige så holdbare offentlige finanser som Danmark,« siger Martin Madsen, der er chefkonsulent hos AE-rådet.

Han tilføjer, at skattetrykket også påvirkes af et hav af andre forhold, og eksempelvis af om tiderne er gode eller dårlige. Går det godt, og stiger forbruget, triller der en masse moms og afgifter i statskassen, som får skattetrykket til at stige. De stigende pensionsformuer og større udbetalinger herfra vil også få skattetrykket til at stige fremover, mens den faldende produktion af olie og gas i Nordsøen får det til at falde.

»Det er også sådan, at hvis to lande kræver samme summer op i skatter og afgifter, men det ene land lægger større vægt på afgifter, får dette land et lavere skattetryk, fordi afgifter også indgår i bruttonationalproduktet. Så skattetrykket fortæller langt fra altid hele sandheden,« siger Martin Madsen.