Skattesmæk til rige familievirksomheder

Skatteminister Thor Möger Pedersen svinger nu også sin hammer over familieejede virksomheder, som skal betale meget mere i skat ved generationsskifter.

»De nye regler er en ren giftpille – ikke alene for os – men for alle familieejede virksomheder i Danmark,« siger Peter Foss, der er tidligere administrerende direktør og nuværende bestyrelsesformand for Foss. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stenrige familieejede virksomheder rammes hårdt af et nyt udspil fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), som skærper reglerne for, hvornår virksomheder defineres som en pengetank.

Forslaget lægger op til, at selskaber, som har mere end 25 procent af sine værdier anbragt i ejendomme, kontanter, aktier eller andre værdipapirer, fremover opfattes som en pengetank ved et generationsskifte. Før har grænsen gået ved 75 procent. Udlejning af fast ejendom, som ikke bruges i koncernen, er også omfattet af pengetanksreglen.

Tusindvis af danske virksomheder, der hvert år generationsskiftes, påvirkes af ændringen. Der er 60.000 familieejede virksomheder i Danmark, og der finder typisk et generationsskifte sted hvert 25 år. Så i snit gennemføres der 2.400 overleveringer af virksomheder fra en generation til den næste - hvert eneste år.

Direktør Tine Roed, der har ansvar for skatteområdet hos interesseorganisationen fra DI, kalder da også de nye regler for »et stort tilbageskridt«.

»Det her forringer de generelle rammevilkår for virksomhederne betydeligt. De vil få vanskeligere ved at investere og klare sig i konkurrencen. Det er ikke lige det, vi har brug for nu, hvor 175.000 private job er gået tabt, væksten er svag og nye investeringer er hårdt tiltrængt,« siger Tine Roed.

At mange virksomheder rammes hårdt, vurderer også ekspert i generationsskifter og partner hos rådgivningsfirmaet Deloitte, Freddi Nielsen.

»Det her lammer store dele af dansk erhvervsliv, der i forvejen er i en meget svær tid. Reglerne er en katastrofe. De fleste familieejede virksomheder trækker så få penge som muligt ud af selskabet for at kunne overleve på længere sigt, og nu skal de betale det hele i skat,« siger Freddi Nielsen.

De 40 millioner kroner, som regeringen venter de nye regler vil indbringe, kalder Freddi Nielsen for »et skud i tågen«, for mange virksomheder vil fremover blive tømt for værdier, før de generationsskiftes.

Professor og skatteekspert Bo Sandemann Rasmussen vurderer dog, at det er forholdsvis få og store virksomheder, der for alvor rammes af de planlagte stramninger, der spoler regler tilbage til, hvad der var gældende før 2002.

»De nye regler gør det sværere at gennemføre et generationsskifte. Der er tilmed ikke de store penge i det for staten. Det er i hvert fald ikke dette, som redder os. Det er mere en symbolpolitik, der skal ramme nogle få rige familier,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Om de nye regler skader dansk økonomi, vil formand for Skatterådet og selvstændig rådgiver, Hanne Søgaard Hansen, ikke tage stilling til.

»Det er et politisk spørgsmål, hvor snittet lægges for, om der er tale om en aktiv virksomhed eller en pengetank. Men flere virksomheder kommer til at betale mere skat end før i forbindelse med en succession,« siger Hanne Søgaard Hansen.

De nuværende regler gør det muligt at overdrage en virksomhed til nære familiemedlemmer ved succession. Succession indebærer, at der ikke sker beskatning i forbindelse med overdragelsen, men at køber overtager sælgers skattemæssige pligter. Reglen har haft til hensigt at hindre store dræn af penge fra virksomhederne ved generationsskifter.