Skatteskandale, designsucces og kloak-internet

Foto: ERIK REFNER

Skattechef Jesper Rønnow klarer indtil videre frisag, efter at Rigsrevisionen onsdag leverede en sønderlemmende kritik i sagen om svindel med udbytteskat. Revisorernes gennemgang viser med al tydelighed, at der er behov for et omfattende eftersyn af Skat, vurderer skatteekspert. Flere eksperter frygter, at der kan komme nye skandalesager.

Læs også om de danske møbelklassikere, der går som varmt brød på det japanske marked. I 2015 steg møbeleksporten til Japan med knap 75 procent i forhold til året før – en udvikling, som vækker stor glæde hos producenterne af de ikoniske møbler.

Et nyt samarbejde mellem Københavns Kommune og tele- og internetudbyderne kan skåne københavnerne for mere vejarbejde. Tusindvis af kilometer kloakrør vil nu blive brugt til internetkabler, så gaderne i København ikke skal graves op. Samtidig kan buslæskure og lygtepæle tages i brug til f.eks. trådløse net.

Følg også vores serie om Copydan, der kritiseres for lukkethed af brugerne.

Der er kontante nyheder i indkaldelsen til Danske Banks generalforsamling i næste måned. Vores erhvervskommentator Jens Chr. Hansen udlægger teksten.

Torsdagen byder på en stribe regnskaber fra blandt andre Vestjysk Bank og Østjydsk Bank samt entreprenørkoncernen MT Højgaard. Se Business-kalenderen.

Business.dk bestyres i dag af Sonny Wichmann. God dag.