Skattely, Brexit og bankopgør

Foto: CARLOS JASSO. Toppolitikere og rigmænd har søgt skattely i Panama.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Vi holder fast i historien om skattelæk.

Velhavere kan stadig oprette selskaber i lande med skattely for at slippe for at betale skat, lyder det fra eksperter i skattely efter skandalen om kæmpe skattelæk fra Panama. Nye regler gør det dog sværere i løbet af få år. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) skal indgå nye aftaler med internationale myndigheder, der skal dæmme op for yderligere skattesvindel, lyder kravet fra flere partier.

City of Londons særlige EU-repræsentant kommer til Danmark med et klart ønske om fortsat britisk EU-medlemskab, men der er ingen sentimentale følelser for Europa involveret i EU-debatten, og han mener, at der er en reel mulighed for et nej 23. juni.

Så begynder opgøret for alvor. Amagerbankens tidligere bestyrelsesformand, advokat N.E. Nielsen, møder onsdag op til den første retsdag i opgøret om bankens krak i 2011, hvor han og ti andre fra bankens tidligere ledelse afkræves en erstatning på 900 mio. kroner. Fem år efter konkursen er bankens fald stadig i hans tanker hver dag.

Otte personer. Så få danskere er i løbet af de seneste fem år sluppet gennem den stopprøve, der åbner op for karrieremulighederne som topembedsmand i EU. Og det er alt for få, lyder det fra både Udenrigsministeriet og Djøf, der peger på, at manglen på danske embedsmænd i EU kan koste Danmark dyrt på længere sigt, hvis ikke kurven knækkes.

Dagen byder på regnskab fra Bang & Olufsen. Læs om dagens øvrige begivenheder.

Med ønsket om en god dag.

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk