Skattelettelser vil bremse nedtur

Hver anden dansker vil tage nye skattelettelser med på en shoppetur frem for at lægge pengene i sparegrisen, selv om den økonomiske krise breder sig.

Læs mere
Fold sammen
Det viser en ny meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen.

Faktisk er forbrugslysten den samme nu som under opsvinget i 2006, hvor 44 pct. af vælgerne også svarede, at de hovedsageligt ville bruge en ny skattelettelse på 1000 kr. om måneden til forbrug frem for opsparing.

Dermed kan VK-regeringen sparke gang i den danske vækst og redde arbejdspladser i både produktion og detailhandel ved at underfinansiere den kommende skattereform i et par år. Det skriver Børsen tirsdag.

Den tanke åbnede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for i et interview med dagbladet Børsen i december, men selv om Dansk Folkeparti og De Radikale siden har givet grønt lys, afviser Socialdemokraterne fortsat idéen, af frygt for at alle pengene bliver sparet op.

God kickstart
Skatteminister Kristian Jensen (V) håber, at undersøgelsen kan få S til at »opgive myterne«.

»Jeg synes, det her bekræfter, at en skattereform, der er underfinansieret i starten, vil være en god kickstart til dansk økonomi. Vi hørte de samme bekymrede røster i forbindelse med forårspakken i 2004, men de tog ogsåfejl dengang, for pakken vis-te sig at være præcis den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt,« siger han til Børsen. Ritzau