»Skattelettelser modarbejder sandelig heller ikke mere solidaritet«

Jakob Axel Nielsen har afløst Charlotte Dyremose som skatteordfører for de Konservative. Han vil køre en anden linje - hvor hun konstant talte om topskat, taler han om solidaritet. Dog er meldingen stadig, at skatten skal være sat ned inden næste valg.

"Vores mål er, at ingen skal betale mere end 50 procent i skat. Vi skal ikke blive skingre , men forklare hvorfor vi skal have skattelettelser. Og når jeg skal uddybe det, så vil man høre mig sige, at marginalskatter er for høj, og at det både skal være mere attraktivt at træde ind på arbejdsmarkedet og mindre attrakraktivt af træde ud af arbejdsmarkedet." siger Jakob Axel Nielsen.<br>Foto: Jan Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Der er en helt bestemt grund til, af den nye konservative skatteordfører Jakob Axel Nielsen ikke står og polerer sin store kongeblå BMW 740i på avisbilledet på denne side: Han vil ikke.

Det gik nemlig livligt for sig på Christiansborg lige før jul, hvor Charlotte Dyremose fik sparket som konservativ skatteordfører. Tidligere pååret havde hun et i TV-indslag nemlig talt varmt for at sænke skatten, samtidig med at hun stod og striglede sin konkurrencehest mr. Popo Scotch, satte især Jens Rohde (V) Dyremose i bås som hende den konservative, der ville uddele skattelettelser til de rige på Strandvejen. Det image kunne Det Konservative Folkeparti ikke leve med. Derfor valgte de at sadle om og gøre den hidtidige arbejdsmarkedsordfører Jakob Axel Nielsen til partiets nye talsmand på skat.

»Der har været snakket heste nok i mit parti. Det vigtige er, at man får lov til at snakke politik. Og jeg synes, at den her sag er utrolig meget vigtigere end konkurrenceheste,« siger Jakob Axel Nielsen, der efter »bedste evne« vil forsøge at træde uden om den slags »fælder«.

Derfor bliver hans 286 hestekræfter parkeret uden for kameraernes vinkler.

Men det er ikke den eneste forskel, der er konsekvensen af, at skatteordføreren nu hedder Nielsen. Den før så ivrige insisteren på topskattens fortrædeligheder skal afløses af et - om end ikke mere afdæmpet - så et andet fokus.

»Jeg vil ikke tale om lettelser af topskatten, for det er kun en lille del af vores mål. Og vores mål er, at ingen skal betale mere end 50 procent i skat. Vi skal ikke blive skingre, men forklare hvorfor vi skal have skattelettelser. Og når jeg skal uddybe det, så vil man høre mig sige, at marginalskatten er for høj, og at det både skal være mere attraktivt at træde ind på arbejdsmarkedet og mindre attraktivt at træde ud af arbejdsmarkedet,« siger Jakob Axel Nielsen.

Hvordan vil man ellers opleve, at du er blevet skatteordfører i stedet for Charlotte Dyremose?

»Jeg synes, at vi var blevet placeret i et hjørne, som ikke var vores politik. Det var egentlig ikke den tidligeres skatteordførers skyld, men jeg vil forsøge at dreje os væk fra det hjørne, som Lars Løkke Rasmussen har forsøgt at placere os i,« siger Jakob Axel Nielsen med henvisning til et avisinterview, som Venstres indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen gav sidste år, hvor han med tydelige adresse til den Konservative regeringsmakker udtalte: »Vi ønsker at være et parti for andre, end dem der har udsigt til en badebro og en speedbåd i Skovshoved Havn. Det er vi. Vi skal være partiet for den fraskilte mor, som aldrig har fået en uddannelse.«

Den udtalelse fra den magtfulde Venstremand har man ikke glemt i Det Konservative Folkeparti.

»Når man bruger en politisk retorik om, at man skal være partiet for den fraskilte, så forstår jeg godt, hvor man vil hen. Man vil nemlig ikke nogen steder hen med sit eget parti, men i stedet forsøge at marginalisere nogle andre partier. Når det for eksempel bliver sagt, at Venstre skal være partiet for andre end dem som bor i Skovshoved med udsigt til en speedbåd, så er det ikke fordi, at man vil sige ret meget om sig selv. Så er det fordi, at man vil skabe et falsk billede af det parti, hvor ens egne vælgere står nærmest. Det er i allerhøjeste grad et falsk billede, og jeg mener også, at jeg kan modbevise det billede, som Lars Løkke Rasmussen forsøger at opstille med den retorik,« siger Jakob Axel Nielsen og fortsætter:

»Sandheden er, at vi er det parti, som går ind for, at det bedre skal kunne betale sig for alle danskere at gå på arbejde. Og gå en lille bitte smule rigere hjem fra arbejde. Ikke fordi de skal have flere penge, men fordi lavere skat animerer dem til at gå mere på arbejde. Det er vores mål, så vi kan finansiere vores velfærdsstat. Så den form for politisk retorik siger mindre om det pågældende parti, som Lars Løkke kommer fra, end den siger om Det Konservative Folkeparti. Personligt kan jeg ikke lide den form for retorik, fordi jeg synes, at det smukkeste vi politikere kan gøre, er, at vi argumenterer for vores egen linie.«

Hvem skal I være partiet for?

»Vi er partiet for den arbejdende dansker.«

Det er mange mennesker?

»Ja, vi er partiet for den arbejdende dansker, og jeg synes ikke, at vores samfund er nok for den arbejdende dansker. Tværtimod kan det bedre betale sig at sætte sig ned på divaneseren og så få renteindtægter, hvis man har en formue. Det kan også mange gange bedre betale sig at afspadsere. I dag kan man med rette stille sig det spørgsmål: Hvorfor er jeg egentlig gået på arbejde i dag? Vi synes, at det er forkert, at man med rette kan stille sig selv det spørgsmål.«

Forstår du godt, hvis folk på grund af skatten ikke gider at arbejde?

»Jeg forstår godt, hvis skatten gør, at man får de tanker, om det nu kan betale sig at arbejde. Jeg forstår udmærket, at man vælger at kigge på sin familie og sige: Afspadsering er skattefri, men hvis jeg arbejder mere, så bliver jeg beskattet med 63-64 procent. Hvis man sammenligner danskernes velstand med det offer, som det er at arbejde over, i forhold til det som man får ud af det, så er det ikke altid, at det kan betale sig at arbejde. Og hvis man sammenligner det at gå på arbejde i Danmark med det at gå på arbejde i fuldt sammenlignelige lande, så er det ikke altid, at det kan betale sig. Det, synes jeg, er det politisk problem, som politikerne skal tage sig i agt for,« siger den konservative skatteordfører.

Hvad betyder skattens størrelse for det danske samfund?

»Skatten er ikke et mål, men et middel til at opnå et samfund i en anden balance. Hvis vi som et lille land skal klare os i den internationale konkurrence, så er det ikke nok, at vi kun snakker med hinanden. Så skal vi også kunne tiltrække kloge hoveder fra udlandet. Men i øjeblikket drøner de forbi Danmark, og der er skatten en væsentlig årsag til.«

Går Venstre nok op i at få sænket skatten?

»De går i hvert fald ikke så meget op i det, som vi konservative gør. Det har helt åbenlyst ikke samme prioritet på deres dagsorden, som på vores,« siger Jakob Axel Nielsen, der kalder nedsat skat for en politisk »hastesag«.

»Inden den her regeringen går til valg, så skal skatterne være sat ned. Jeg kan næsten ikke forstå, at alle ikke kan se at det er en hastesag. Vores samfund er ved at selvantænde sin egen begyndende overophedning, fordi vi ikke kan honorere erhvervslivets behov for arbejdskraft. Det gør, at vores erhvervsliv er nødt til at sige nej til ordrer for over 25 mia. kr. om året., og det betyder mistet beskatningsgrundlag og dermed mistet velfærd. Derfor siger vi, at vi er nødt til at sænke marginalskatten for at få et øget udbud af arbejdskraft, og hvorfor Venstre ikke siger det, ja det må du næsten spørge Venstre om. Jeg synes, at det er god borgerlig politik at tale for, at skatten i verdens højeste beskattede land skal ned.«

Du siger, at I er partiet for den arbejdende dansker - så de langtidsledige får ikke meget ud af at stemme på jer?

»Den langtidsledige vil få et bedre incitament til at træde ind på arbejdsmarkedet. Men så længe han er langtidsledig, så er det vores holdning, at han er sikret en støtte, så han kan overleve. Det har aldrig været meningen, at man skal være permanent langtidsledig. Det kunne være, at han skulle have være førtidspensioneret i stedet for at være langtidsledig. Der skal være så meget stat, at vi griber de svagteste. Men der må ikke være så meget stat, at vi knægter den stærke,« siger Jakob Axel Nielsen.

Hvordan synes du, at balancen er i dag?

»Den er ikke i orden. Jeg synes, at vi i alt for høj grad har institutionaliseret hele samfundet, hvor vi forventer, at det offentlige tager sig af snart sagt hvad som helst. Det er skabt med lutter pæne bagtanker, men resultatet er, at der er kommet en vis grad af overfladiskhed mellem mennesker på en måde, så vi har mistet noget solidaritet. Der er mistet noget medmenneskelighed. De virkelige svage, de psykisk syge, narkomanerne, de hjemløse og social udstødte, hvad er de overladt til: Satspuljeprojekter. Og til at KFUM og Kirkens Korshær sørger for, at der er et sted, hvor de kan komme ind. Det er jo de svage grupper, som samfundet virkelig burde tage sig af. Der har vi mistet noget nærvær. Vi har mistet noget, når vi i vores egen travlhed altid tænker, at den slags svage grupper må der være andre, som tager sig af,« siger Jakob Axel Nielsen.

Hvis man sænker skatten, så bliver resultatet vel, at de rigeste danskere vil blive endnu rigere. Det er jo ikke det, som man normalt forstår ved øget solidaritet med de svageste?

»De fattigste bliver jo ikke fattigere af, at der er nogle, som får noget mere. Men jeg kan ikke sidde og sige, at en sænkning af skatten øger solidariteten, for det gør den ikke. Det er noget sludder. Der skal meget mere til.«

Er det så ikke paradoksalt, at du efterlyser større solidaritet, samtidig med at du taler varmt for at sænke skatten?

»En skattelettelse modarbejder sandelig heller ikke mere solidaritet. I forhold til det er den nok neutral. Men jeg tror samtidig på, at vi får et rigere samfund med lavere skat, fordi folk vil arbejde mere. Og dermed får vi også bedre mulighed for at hjælpe de svageste,« siger Jakob Axel Nielsen og fastslår:

»Sagen er så vigtigt, at man bør sætte det på dagsordenen for at finde ud af, hvordan vi genfinder solidariteten med hinanden.«