Skattelettelser for 30 milliarder kroner

Skatter og afgifter vil blive lettet med omkring 30 mia. kr. frem mod år 2007 som følge af regeringens skattepolitik.

Det vil isoleret set få skattetrykket til at falde med cirka 2,1 pct. i de næste fire år.



En pæn gevinst

for de danske familier, som regeringen kan bryste sig af. Men udviklingen hen mod en lavere skat for de hårdt plagede danske skatteydere

startede allerede tilbage i 1999 under den tidligere SR-regeringen.



"Det kan oplyses, at regeringens skatteinitiativer samlet

set vurderes at medføre en akkumuleret mindrestigning i skatter og afgifter, som opgjort til den umiddelbare provenuvirkning

anslås til ca. 30 mia. kr. i 2007. Der er i opgørelsen ikke taget højde for initiativernes afledte effekter på

de samlede skatter på kort og lang sigt". Sådan lyder det i et svar fra finansminister Thor Pedersen (V) til finanspolitisk

ordfører for Venstre Kristian Jensen.



Størst bidragyder til den samlede skattelettelse er skattereformen, som frem

til år 2007 giver en lavere skat på arbejde. Det sker ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales

mellemskat samt ved at indføre et beskæftigelsesfradrag. Skattereformen vil sammenlagt betyde et tab for statskassen

på små 10 mia. kr.



Mens skattestoppet kommer til at koste næsten ni mia. kr. og de lavere afgifter på

tobak, øl og spiritus vil koste små fire mia. kr.

Dårligt mål

Finansministeriet understreger dog,

at der i de nævnte beregninger ikke er taget hensyn til eventuelt afledte effekter af lavere skatter.



Alligevel synes pilen

at pege i den rigtige retning. Skattetrykket beregnes ifølge OECD''s officielle tal som de totale skatteindtægter sat

i forhold til landets samlede produktion, BNP. Afhængigt af væksten i samfundet vil regeringens skattepolitik således

give et ganske pænt fald i skattetrykket.



Flere kritikere har dog peget på, at skattetrykket målt ved BNP undervurderer,

hvor højt skattetrykket reelt er.



Det skyldes, at BNP opgøres til markedspriser og moms og afgifter tæller derfor

med både i tæller og nævner. Andre mål kan derfor give et mere præcist billede af, hvor hårdt

et greb skatteministeren har om danskerne pengepung.



Til at belyse det spørgsmål har Skatteministeriet udgivet en

rapport med 13 forskellige opgørelse af, hvor meget danskerne betaler i skat. Men uanset hvilken beregning, man bruger, er

billedet stort set det samme.



Skattetrykket har været jævnt stigende fra opgørelsens start i 1980 og helt

frem til 1999. Skatteministeriets tal viser, at vi i 1980 havde et skattetryk på kun 44,1 pct.



Herefter voksede det ganske

pænt i Schlut
er-regeringens tid og runde den ubehagelig grænse på 50 pct. første gang i 1988.



Det skete

igen i 1998, hvorefter skattetrykket kom helt op på 51,5 pct. under SR-regeringen i 1999.



Men i det nye årtusinde

har pilen hvert år peget nedad. Dog kun med små hop på under en pct. om året.



Ingen ved naturligt nok

om regeringen får ret i deres prognose om, at den udvikling vil fortsætte i de kommende år. Og flere organisationer

har påpeget, at selv om tallene peger i den rigtige retning, så ligger skattetrykket herhjemme stadig et pænt stykke

over gennemsnittet for de europæiske lande.



Derfor kan blive nødvendigt at skattestykket kommer endnu længere

ned, end regeringen lægger op til i den skattereform, der trådte i kraft fra 1. januar i år.