Skattejagt på store virksomheder, skattesvindel og opfordring til dronningmord

Foto: Erik Refner.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Vi begynder onsdagen med et opråb fra Bjerringbro. Store danske virksomheder bliver forfulgt af Skat i sager om transfer pricing, som er urimelige og koster dem betydelige ressourcer at håndtere. Sådan lyder opråbet fra topchef Mads Nipper i Grundfos, der også er involveret i en skattesag.

Genmab-aktien fik i den grad luft under vingerne tirsdag efter det blev offentliggjort, at selskabets kræftmiddel Daratumumab blev godkendt i USA. Vi går tæt på virksomheden, der hele tre gange var ved at droppe netop det middel. Og under Genmabs værste kriseår forsøgte flere bestyrelsesmedlemmer at overtale selskabets forskningschef Jan van de Winkel til at overtage ledelsen på bekostning af amerikanske Lisa Drakeman. I 2010 sagde han endelig ja. »Jeg burde have taget skridtet tidligere,« siger han i dag.

Kriminalsagen om fiktiv udbytteskat breder sig ud i verden. Bagmands­politiet har fået tilladelse til at ransage et selskab i New York. Sammen med to andre selskaber med ekspertise i inddrivelse af udbytteskat er selskabet sigtet for milliardsvindel med danske udbytteskatter.

Dansk IT-iværksætter er godt træt af Post Danmarks prisstigninger og stifter derfor en ny netbutik, som skal gøre det billigere at sende pakkepost.

Den danske restaurantkæde Sticks'n'Sushi fortsætter med at udvide. Kæden åbner nye restauranter både i Danmark, England og Tyskland i 2016.

I dag kommer ISS A/S med regnskab for 3. kvartal. Her er Business-kalenderen.

Med ønsket om en dag.

Morten Thorborg Jasper