Skatteaftale med Indien på plads

Ny skatteaftale med Indien fjerner skattebarriere for danske virksomheder.

Godt nyt for danske virksomheder med skattesager i Indien. Danmark her netop fået forhandlet en aftale på plads med Indien, som kan betyde udsættelse af skatteindkrævning i Indien i omstridte sager om dobbeltbeskatning.

Det vil sige sager, hvor en borger eller et selskab har betalt skat i det ene land, men også opkræves skat af den samme indkomst i det andet land.

Det er en væsentlig aftale for de danske virksomheder, der har skat i klemme i Indien. Sagsanlæg i Indien kan nemlig have en berammelsestid på op til 10-15 år, så der er lang ventetid på at få fejlagtigt betalt skat retur.

Det kan man nu undgå, da Indien nu har accepteret at give virksomhederne udsættelse på skattebetalingerne mod sikkerhedsstillelse efter en særlig aftalt procedure.

På samme måde vil et indisk selskab eller en indisk borger kunne opnå udsættelse af skattebetalingen i Danmark mod sikkerhedsstillelse.

Kilde: Udenrigsministeriet.