Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I forbindelse med en kortlægning af pengeoverførsler til og fra udlandet for 7.000 milliarder kr., er mistanken om, at både stenrige og almindelige danskere har snydt sig uden om skattebetalinger for op mod 4 milliarder kr., og derfor forventer Skat at rejse 5-10.000 sager, skriver Børsen.
Læs også: Her er firmaerne i skattely
"Arbejdstesen er, at der findes skjulte indtægter og formuer i udlandet og hos folk, der har meldt flytning fra Danmark eller glemt at melde tilbageflytning, efter de er kommet hjem. Og den tese holder vand. Vi finder penge, som burde have været beskattet herhjemme, og vi finder personer, som på papiret er fraflyttet, men som i realiteten bor i Danmark," siger Preben Buchholtz, der er afdelingschef i Skats afdeling for økonomisk kriminalitet.
I forbindelse med den storstilede indsats, er der er indhentet oplysninger om overførsler mellem 50 lande og 20 danske banker, og mere end 100.000 selskaber og personer er i søgelyset.
Læs også: Verdens særeste skattefradrag
"Udgangspunktet er, at det er fuldt legitimt at foretage transaktioner med skattelylande. Vores opgave er at finde den promille, hvor det ikke er i orden. Og der har vi nogle gode og store sager på vej," siger Preben Buchholtz.
Gennemgangen har allerede resulteret i, at lidt over 10 sager er blevet sendt til Skats straffeafdeling, der gennemgår sagerne, inden de sendes videre til politiet. Desuden er der sendt girokort til en lang række borgere med krav om ekstraskat på alt mellem 10.000 kr. og i enkelte sager tocifrede millionbeløb.