Siden maj 2020 har Skat gennemført en målrettet indsats over for storskyldnere med store formuer. Altså danskere, som har stor gæld til det offentlige, og som Skat samtidig formoder har »betydelige og let omsættelige værdier«. Eller med andre ord: Velhavere med lidt ekstra på kistebunden.
Det førte i løbet af 2020 til, at Skat varslede i alt 1.245 formuende storskyldnere om, at de ville få besøg fra pantefogeden for at gøre udlæg i værdierne, hvis ikke de frivilligt indbetalte det skyldige beløb. Og for nogle var truslen om pantefogeden nok.
Samlet drejer det sig om krav om betaling af gæld for 600 millioner kroner. Det svarer til, at hver af de 1.245 skyldnere i gennemsnit har en gæld til det offentlige på næsten en halv million kroner.
Indsatsen har indtil videre indbragt 291 millioner kroner, altså næsten halvdelen af det skyldige beløb. Det fremgår af en orientering fra skatteminister Morten Bødskov (S) til Folketingets skatteudvalg.
Truslen virkede
For af inddrivelsesprovenuet på 291 millioner kroner er de 155 millioner kroner blevet inddrevet efter udlæg i primært værdipapirer og bankindeståender. De resterende 136 millioner kroner er blevet indbetalt af skyldnerne, inden fogeden kom på besøg.
Derudover er der i forbindelse med udlægsforretningen stillet sikkerhed i ejendomme og køretøjer for 87 millioner kroner, fremgår det af orienteringen.
I et oversendelsesbrev til Folketinget oplyser skatteministeren, at den målrettede indsats over for »skyldnere med store formuer« fremover vil udgøre en »fast del af Gældsstyrelsens inddrivelsesforretning«.
Det er Gældsstyrelsen under Skatteministeriet, som står for inddrivelse af gælden til det offentlige.
En dråbe i havet
De 291 millioner kroner, der er kommet i hus, er dog en dråbe i havet set i lyset af danskernes tårnhøje gæld til det offentlige.
Gælden stiger og stiger og er senest – ved udgangen af 2020 – opgjort til 135 milliarder kroner.
Rigsrevisionen har i årevis kritiseret Skatteministeriet for ikke at gøre nok for at inddrive den tårnhøje gæld, som mere end en million danskerne har til det offentlige.
»Skatteministeriet har endnu ikke – efter 12 års kritik – etableret systemer og processer, der i tilstrækkelig grad understøtter, at restancerne inddrives effektivt,« som Rigsrevisionen skrev i deres beretning til Folketinget i august 2020.
»Svækker min tillid«
Morten Bødskov og resten af regeringen har siden dens tiltræden haft som mål at »øge tilliden til Skat som myndighed«. Men danskernes tårnhøje gæld til det offentlige står i vejen for det forkromede regeringsprojekt, viste en rundspørge fra Kantar Gallup for halvandet år siden.
Syv ud af ti danskere svarede, at danskernes gæld til det offentlige »i væsentlig grad svækker min tillid til skattesystemet«.
I juni 2020 sagde Morten Bødskov til Berlingske, at det er »uholdbart« med den stigende gældskurve, og at »selv et fuldt genoprettet inddrivelsessystem ikke er nok til at sikre, at gælden ikke stiger«.
I efteråret 2020 skulle aftalekredsen, som i praksis tæller de fleste af Folketingets partier, have drøftet forskellige andre muligheder for at nedbringe gælden, men corona kom i vejen.
I februar 2021 bebudede Skatteministeriet, at der ville komme et politisk oplæg fra regeringen på gældsområdet »senere på året«, hvilket med Folketingets sommerferie nu må forventes at blive til efteråret.
