
Skarp kritik fra Statsrevisorerne: Skat følger ikke systematisk op på skyldnere
Maria Thykjær Jespersen
Rigsrevisionen og statsrevisorerne kritiserer igen i år Skatteministeriets problemer med at inddrive milliardgælden til det offentlige. »Flere milliarder kroner går tabt,« lyder det fra Rigsrevisionen.
Skatteministeriet får igen i år hug af statsrevisorerne. På hele fire områder får ministeriet den næstskarpeste kritik af de seks statsrevisorer, efter at de har nærlæst Rigsrevisionens beretning om statens forvaltning i 2020. Og den er heller ikke for sarte sjæle.
Dykker man eksempelvis ned i et af de fire kritikområder – inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige – konstaterer Rigsrevisionen kort og godt, at Skatteministeriet »ikke har etableret systemer og processer, der understøtter en tilfredsstillende inddrivelse af persongæld til det offentlige«.
Del: