Skal vi juble over den lave rente?

Ofte er de store smil fremme, når renten dykker, og nye, billige låneformer ser dagens lys hos realkreditten.

Lars Erik Skovgaard Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er også mange, som jubler, når boligejere får mulighed for at bytte gamle lån ud med nye og derved sparer store summer. Andre igen nyder godt af, at boligpriser i København er steget med tæt ved 25 procent på to år. Eller at aktiekurserne er fordoblet herhjemme siden 2012, hvilket i høj grad hænger sammen med, at renten er raslet ned, og mange har flyttet ledige sparepenge fra obligationer til aktier. De positive sider af den lave rente er der ofte stort fokus på.

Men for hovedparten af befolkningen er den historisk lave rente en ren pinsel. Endda af flere årsager. Den ekstreme rente, som ses lige nu, er således et alvorligt sygdomstegn og udtryk for, at det går direkte elendigt i europæisk økonomi. Faktisk er udviklingen så alarmerende, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og andre af verdens store centralbanker har måttet træde til og give økonomien kunstigt åndedræt på en måde, som aldrig før er set.

Det er sket ikke bare ved at sætte renten ned til tæt ved nul procent, men også ved at oversvømme bankerne med billige lån, købe værdipapirer op og love lave renter mange år ud i fremtiden i det håb, at det vil få flere til at låne og bruge penge. Men intet sker – trods dette.

Arbejdsløsheden i Europa er skræmmende høj, og lange kriser har det med at skabe mange tabere, hvorfor der lige nu er overhængende fare for, at europæisk økonomi skades så alvorligt, at muligheden for igen at komme op i høj fart svækkes. Det er noget, som også vil få alvorlige negative konsekvenser herhjemme og føre til mange år med små stigninger i lønnen og stilstand på arbejdsmarkedet. Altså noget, der absolut ikke er grund til at juble over.

Den lave rente rammer også mange mere direkte på tegnebogen. De mister store summer, fordi deres opsparing bliver forrentet markant dårligere end tidligere. I gennemsnit har danskerne større formuer end gæld, viser tal fra Danmarks Nationalbank. Derfor er der flere private danskere, som taber penge på en lav rente, end der er boligejere og andre med gæld, som vinder.

For de fleste med formue er den lave rente endda et yderst dyrt bekendtskab. Typisk er det personer over 45 til 50 år, der har formue, og som rammes af den aktuelle udvikling. Omvendt er det typisk unge, der har gæld, som nyder godt af rentefaldet.

Samlet burde en lav rente under normale omstændigheder være til gavn for dansk økonomi, fordi den sætter skub i forbrug, investeringer, vækst og beskæftigelse. Problemet lige nu er bare, at tiderne ikke er normale. Frygten for fremtiden får således mange til at holde igen med at bruge penge – trods den lave rente. Så dybest set burde vi alle klage over den lave rente og håbe på bedre tider. Tryghed, vækst og fremgang med en høj rente er trods alt bedre end stilstand, krise, arbejdsløshed og økonomisk depression med en lav rente.