Silvan-ejer falder på børsen i London

Den britiske producent af byggematerialer Wolseley, der blandt andet står bag Silvan og Stark, falder på børsen i London tirsdag efter offentliggørelsen af tal for udviklingen i første kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/16.

Foto: Kim Haugaard. Wolseley står blandt andet bag Silvan og Stark.
Læs mere
Fold sammen

I kvartalet omsatte Wolseley for 3556 mio. pund, hvilket var 5,3 pct. mere end i samme periode sidste år, mens fremgangen i det såkaldte sammenlignelige salg var på mere begrænsede 3,2 pct. Indtjeningen steg endvidere 6 pct. til 250 mio. pund.

På det nordiske marked, som altså inkluderer Danmark, steg det sammenlignelige salg med 5,5 pct. Det er dermed den region, der er vokset mest for selskabet i kvartalet. Indtjeningen i Norden faldt imidlertid til 25 mio. pund fra 26 mio. pund.

Trods den generelle fremgang havde investorerne tilsyneladende håbet på mere, og efterfølgende handles selskabets aktie tirsdag formiddag 5,8 pct. lavere i 3585 pence på børsen i London.