Sidste gang USA lukkede skete der - ingenting

Præcis som i dag var forhandlingerne om det amerikanske gældsloft i 1996 gået i hårdknude. Konsekvenserne var mildest talt til at overskue.

Der var også ballade med gældsloftet, da Bill Clinton var præsident i 1996. Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sidste gang USA lukkede for kasserne og holdt op med at betale lønninger skabte det langt fra kaos på finansmarkederne. Faktisk skete der næsten ingenting.

Kasserne lukkede i vinteren 1995 til starten af 1996 da Præsident Clinton og oppositionsleder Newt Gingrich ikke kunne blive enige om vedtagelsen af budgettet. Newt Gingrich krævede budgetnedskæringer for at sige ja til en forøgelse af gældsloftet. Hvis det ikke skete, ville USA gå bankerot.

Der blev ikke nået en aftale, og det medførte, at staten lukkede kasserne i perioden 14. november til 19. november og igen fra 16. december til 6. januar 1996. Her blev der nået en aftale, ikke mindst fordi republikanerne ville have emnet af bordet inden Bob Doles præsidentkampagne.

Kigger man i annalerne endte Dow Jones uændret den 14. november 1995, for derefter at fortsætte sin stigning. Mandag den 18. december reagerede markedet lidt hårdere med et dyk på 2 pct. i Dow Jones, endnu en gang for derefter at fortsætte med at stige. Samme udvikling var at finde i S&P 500.

Til forskel var der dog dengang ikke en stor global finanskrise lurende i baggrunden, USA var langt fra i så slem en gældssituation, og krisen udspillede sig i et stærkt "bull"-market.

Danske Banks hovedscenarie for den nuværende politiske krise er, at USA ikke går i bankerot men får sin rating nedjusteret. Her venter Danske Bank et fald i aktiekurserne på 5 pct.