SiD-formand i opgør med danske lønninger

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tusindvis af job til ufaglærte vil blive overtaget af langt billigere arbejdskraft fra det øvrige Europa, hvis landets

politikere ikke vågner op og begynder at forholde sig til, hvordan de danske lønninger og skatter kan gøres mere

konkurrencedygtige.



Hvis denne holdning blev udtalt på et årsmøde i en arbejdsgiverorganisation, ville ingen

løfte et øjenbryn. Men den kommer fra formanden for de ca. 1000 SiD-chauffører i Aabenraa, Johnny Schytt-Nielsen,

der mener, det er på tide at tage et opgør med den danske samfundsmodel og indrette den, så den passer bedre til

realiteterne ude i Europa. Han mener desuden, at fagbevægelsen må smide, hvad han betegner som de faglige skyklapper.



-

I lande som Frankrig og Tyskland har du et problem, hvis du ikke har forsikret dig mod eksempelvis sygdom. Vi må i Danmark indrette

os på den markedsøkonomiske udvikling og etablere forsikringsordninger i stedet for de høje skatter. Hvis vi vil

fastholde den nuværende aftalemodel, skal vi melde os ud af EU. Sådan er det, siger Johnny Schytt-Nielsen.











Udenlandske

tager over

Han har de senere år set skønsvis 1500-2000 udenlandske chauffører overtage rattet i danske eksportlastbiler

og bebrejder ikke længere vognmændene, at de skifter danskere ud med tyskere og andre nationaliteter. Erhvervet gør

det for at overleve.



- Jeg kan ikke blive ved at acceptere den situation, chauffører og vognmænd befinder sig i.

Vi har som chauffører en rimelig stor bruttoløn, og bare du kommer ned bag i min have, der grænser op til Europa,

er lønningerne meget lavere. Det begynder lige på den anden side af grænsen og udvikler sig mere negativt allerede

fra Lübeck. Jo længere, du kommer østpå, jo værre. Hvad kan jeg få for mine penge, spørger

vognmænd helt berettiget. Så kan vi herhjemme være socialister med stort S. Det hjælper bare ikke, siger Johnny

Schytt-Nielsen.



Han nævner som eksempel transportvirksomheden Andreas Andresen i Padborg, der har vendt et underskud for

få år siden til et overskud på 23,5 mio. kroner i fjor -blandt andet ved at reducere antallet af danske chauffører til

ganske få.



Det samme har andre store transportfirmaer gjort, fordi de forholder sig til en udvikling, hvor en østeuropæisk

chauffør koster 5000-6000 kr. pr. måned og en dansk ca. 30.000 kr. Så stor er lønforskellen, hvis en udenlandsk

chauffør er ansat i et dansk selskab i udlandet.



- Jeg er ked af, at dette vil gå ud over det solidariske samfund,

vi har skabt. Men tror du, vi har indflydelse på den udvikling, der foregår ude i Europa? Vore SiD''ere kan køre

lastbil, stå ved samlebånd, køre med skrald og arbejde i bygge- og anlægsbranchen. Det samme kan de ufaglærte

i andre lande. Andre steder kan de også køre lastbil, siger Johnny Schytt-Nielsen.

Vognmand er begejstretNæstformand

i eksportvognmændenes organisation, International Transport Danmark, ITD, adm. direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen

A/S i Padborg, glæder sig over de opsigtsvækkende synspunkter fra Johnny Schytt-Nielsen.



- Det er meget positivt,

at Johnny Schytt-Nielsen appellerer til, at vi skal til at se mere internationalt på dette område. Vi er nødt til

sammen at strikke et lønsystem sammen, så vi kan klare os i konkurrencen med udlandet. Dermed være ikke sagt, at

det er lønmodtagerne, der skal betale gildet, siger Mogens Therkelsen.