Service-eksport på fremmarch

Læs mere
Fold sammen
Serviceeksporten er langsomt, men sikkert på fremmarch. Omkring halvdelen af servicevirksomhederne har taget internationalisering

med på deres program, og tallet er stigende.



Det viser en helt dugfrisk undersøgelse som Dansk handel & Service

har lavet blandt organisationens medlemmer. Resultaterne viser, at 47 pct. af virksomhederne har en eller anden form for international

aktivitet, mens yderligere fire pct. overvejer at få det.



Langt de fleste af dem, der er kommet ud over landets grænser,

har gjort det enten via en direkte etablering eller gennem samarbejder med partnere.

Mere focus

- Fremgangen skyldes helt

klart, at der er kommet mere fokus på emnet. Vi oplever, at flere og flere mindre virksomheder også tænker globalt,

når de starter op, siger udviklingskonsulent i Dansk Handel & Service, Anna Porse Nielsen.



Hun fremhæver, at

virksomhederne primært har fokus på nærmarkederne. Hele 44 pct. prioriterer Norden, England og Tyskland. Herefter

følger det øvrige EU med 15 pct. og Polen og Baltikum med 14 pct.



- Det er ikke så overraskende. Nærmarkederne

er et meget naturlig valg, når virksomhederne skal prøve at eksportere for første gang. Men det handler også

om, at det måske er på de markeder, at de mener, de kulturelle barriere er mindst, siger Anna Porsen Nielsen.

En

kæmpeudfordring
Bianco Footwear fra Kolding i Sønderjylland har valgt at satse på internationalisering via salg

af et franchise-koncept. Udover Danmarks har selskabet foreløbig plantet sine butikker i Norge, Sverige og Polen. Målsætningen

går på at udvide forretningen med et land hvert år, og selskabet har netop nu det tyske marked i kikkerten.



Visionen

hedder at blive Nordeuropas førende modekæde med sko.



- Det er en kæmpeudfordring. Det sværeste er at

få overført det engagement, som vi oplever i vores butikker og på vores kontorer til udlandet, siger direktør

i Bianco Footwear, René Piper Laursen.



- Vores koncept er det samme og vores metoder er de samme uanset hvilket land,

vi arbejder i. Men menneskene er forskellig, og den support, vi skal give de lokale ledelser, varierer. Samtidig er det vigtigt at

sige, at vi ikke nødvendigvis skal have vækst hvert år. Hvis det ikke går helt så godt, springer vi

gerne et land over, siger han.