Hvor andre går til yoga, går Henrik Isaksen ned i garagen og »klapper lidt på bilerne«.
Den 56-årige serieiværksætter Henrik Isaksens karriere har altid drejet sig om biler. Da han var barn, drømte han om at blive mekaniker. Han begyndte på uddannelsen, men færdiggjorde den aldrig. I stedet tog han på handelsskolen, og siden har han med succes grundlagt og solgt adskillige virksomheder samt haft topjob i GE Capital og Daimler/Chrysler.
»Jeg har en føling med biler. Jeg kan hurtigt se, om den pågældende bilmodel vil få succes på markedet, og jeg kan stå og se på en detalje på en bil og blive helt fascineret,« siger Henrik Isaksen.
Ud over sin karriere i bilbranchen er Henrik Isaksens hobby at skille vintagebiler ad, forny delene og samle dem igen. Ifølge Henrik Isaksens kone, Christina Isaksen, er det en form for terapi for ham at gå i garagen.
Men når han først har skilt bilerne ad og samlet dem igen, er de ikke så interessante mere, fortæller Christina Isaksen. Samme tilgang går igen i Henrik Isaksens karriere.
»Når det kører for godt, og udviklingspotentialet bliver mindre, begynder jeg at kede mig. Jeg tror også, at jeg er bedre til at motivere en startup end at sidde og holde styr på et eller andet bogholderi,« siger Henrik Isaksen.
Samme toner lyder fra Henrik Isaksens gamle ven Allan Agerholm. Han beskriver Henrik Isaksen som en Byggemand Bob-type, der elsker processen i at skabe noget nyt.
»Det er et gennemtrængende træk i hans personlighed. Han elsker at skabe noget nyt, om det så er en virksomhed, en installation eller hans nye hus,« siger Allan Agerholm, der er CEO for Bella Center.
I hele Henrik Isaksens karriere har der været fart på, men han har sammen med sin familie besluttet, at nu skal der skæres ned. De har købt et mindre hus i Klampenborg, som de er ved at renovere. Desuden har han solgt sine ejerandele i fire selskaber og samtidig forladt bestyrelsesformandsposten i alle fire.
Men om det lykkes at drosle helt ned, er hverken familie eller venner sikre på.
»Det kan godt være, at han ender med at gøre det, men så kommer der noget andet. Sådan har det altid været,« siger Christina Isaksen.