Seniornetværk er i desperat pengemangel

Det statslige, midlertidige udgiftsstop kombineret med den forsinkede vedtagelse af Finansloven rammer nu landets 23 seniornetværk.


Halvdelen

af dem er allerede løbet tør for kontanter og har ikke penge til januar-huslejen, mens resten vil lide likviditetsdøden

inden marts, hvor Finansloven ventes vedtaget. Det hævder i hvert fald landets to netværkskoordinatorer, Flemming Præstegaard,

Senior Erhverv Viborg, og Verner Gravesen, Senior Erhvervs Svendborg.


- Situationen er ikke alene desperat, men også uforståelig.

Et stort flertal i Folketinget er jo enige om, at netværkerne bør fortsætte. Alle de politikere, vi har drøftet

sagen med, har støttet denne opfattelse. Vi har bare intet hørt konkret, og nu er klokken ved at falde i slag, siger Flemming

Præstegaard, som sammen med Verner Gravesen som sidste udvej har skrevet til Arbejdsmarkedsudvalget og beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen.


Seniornetværkerne er en udløber af flere af 1990ernes beskæftigelsesinitiativer for

seniorer. I 1999 oprettedes de første netværk som forsøg, og til forsøget er der siden ved et såkaldt satspuljeforlig

afsat penge for såvel 2002 (6,5 mio. kr.)som 2003 (6,5 mio. kr.) og 2004 (5,5 mio.kr.).


Typisk har hvert enkelt netværk

kunnet modtage op imod 200.000 kr. til husleje, telefoner, internet, kørsel etc. Netværkerne arbejder med selvaktivering,

hvor de i det enkelte netværk arbejder med at skaffe hinanden i beskæftigelse. Flemming Præstegaard vurderer, at

de 23 netværk i 2002 ville kunne få mellem 750 og 1.000 seniorer i beskæftigelse.


Allerede før jul søgte

Arbejdsmarkedsstyrelsen om dispensation fra udgiftsstoppet med hensyn til seniornetværkerne, men endnu har Finansministeriet

ikke svaret tilbage, oplyser styrelsen.


- Der skal ske noget meget snart, hvis ikke de første netværk skal begynde at

lukke. Hvis de først lukker, frygter jeg, det bliver meget svært at få dem op at stå igen, siger Flemming

Præstegaard.


Han finder det urealistisk, at seniorerne i en overgangsfase kan skaffe kapital selv til en midlertidig drift

af netværkerne.


- Hvem vil låne penge ud til en flok dagpengemodtagere, der ansøger om en kassekredit med

udgangspunkt i en mulig efterfølgende statslig bevilling, forklarer han.


Koordinatoren har intet overblik over de juridiske

konsekvenser, hvis et netværk må forlade et lejemål, selv om der resterer flere måneder af opsigelsesperioden.


Beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen har set henvendelsen fra seniornetværkene, men pointerer, at sagen ligger i Finansministeriet.