Selvstændige presser revisorer til at bøje skatteregler

Mange revisorer oplever, at kunden forsøger at presse dem til at bøje reglerne, fordi kontrollen er svag.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Køb en ny stor fladskærm til hjemmet og lad virksomheden betale. Det er ikke lovligt, men Skat opdager alligevel ikke noget. Næsten sådan synes konklusionen at lyde hos et stort antal ejere af små virksomheder og selskaber. Skats kontrol med underskoven af dansk erhvervsliv er ifølge et flertal af danske revisorer blevet stadig mere hullet gennem de senere år, og det påvirker revisorernes forhold til virksomhederne.

Det fremgår af en ny omfattende rundspørge blandt landets revisorer, som Berlingske Research har foretaget. En tredjedel af revisorerne i rundspørgen oplever, at deres kunder forsøger at presse dem til at bøje reglerne til egen fordel – også når det ikke er korrekt. Blandt denne andel vurderer mere end 80 procent, at virksomhederne har en opfattelse af, at der kun er en begrænset sandsynlighed for at blive fanget i en skattekontrol.

»Nogle revisorer føler sig under pres til at acceptere ting, der ikke er i orden med et argument om, at det bliver alligevel aldrig opdaget. Det er klart, at det må revisorerne sige nej til, men situationen er den, at revisorerne ikke kan true med, at Skat kommer,« siger formanden for FSR – danske revisorers skatteudvalg, John Bygholm.

Han hæfter sig også ved, at 58 procent af revisorerne i Berlingskes undersøgelse vurderer, at skattekontrollen med små selskaber er blevet svækket siden 2005. Kun syv procent mener, at det er gået den modsatte vej, mens 27 procent svarer, at den er uændret. Den udvikling sætter sig i virksomhedernes adfærd, og det er ifølge John Bygholm oplagt, at en svag kontrol vil føre til mere skattesnyd.

»Noget af det er egentlig snyd, men der kan også være fortolkningsproblemer. Det kan være en situation, hvor virksomhedsejeren mener, at en udgift er forretningsmæssig, og det kan den også være, men der er ikke fradrag for den,« siger John Bygholm.

Formanden for FSR, der ligeledes er partner i revisions- og rådgivningsselskabet, PwC, Jens Otto Damgaard er ligeledes bekymret.

»Det er en glidebane, hvis de små virksomheder oplever, at Skat ikke kontrollerer dem. Skattekontrol har en disciplinerende effekt. Skat får mest provenu på enkeltsager ved at gå efter de store selskaber, og her er kontrollen omfattende,« siger Jens Otto Damgaard.

»Til gengæld lader kontrollen af mindre selskaber meget tilbage at ønske. Det vil formentlig kræve flere ressourcer at kontrollere de små selskaber. I stedet skal revisorerne se, om de små virksomheder overtræder reglerne,« siger Jens Otto Damgaard.

Advokaterne bakker op

I svarene fra revisorerne kan man ligeledes se på hvilke områder, virksomhedsejerne forsøger at skære hjørner af reglerne, så de slipper lettere i skat. Det drejer sig om afholdelse af private udgifter i virksomheden, som den absolutte topscorer. Brug af diverse fradrag er nummer to på listen.

Revisorernes udtalelser bliver bakket op af advokaterne. »Det er et meget retvisende billede, som undersøgelsen blandt revisorerne viser. Skat lader oftere og oftere revisorerne agere politimand. Skat har brugt mange ressourcer på de helt store virksomheder. Det har været fornuftigt nok. Det, man måske mangler, er at få flere ressourcer, så man kan se på andre dele også,« siger advokat Torben Bagge, der er partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

»Revisorerne skal sætte grænsen for, hvad deres klienter må og ikke må. Sandsynligheden for, at Skat kommer og kontrollerer dem, er ikke særlig stor,« siger Torben Bagge, der understreger, at han først og fremmest mener, at problemet opstår, fordi Skat har for få ressourcer.

Direktør for indsats hos Skat, Erling Andersen, afviser, at kontrollen med de mindre virksomheder er blevet svagere.

Han fremhæver, at Skat hvert andet år tager 3.000 virksomheder ud, som bliver gennemgået meget grundigt. Det skaber grundlaget for en kontrol, hvor Skat går målrettet efter de områder, hvor der er problemer.

»Vi arbejder intenst med segmentet, og vi går bevidst efter at sætte ind så intelligent som muligt. Det handler hele tiden om at blive mere præcise, så vi kun ulejliger de virksomheder, hvor der er fejl. Det er intelligent kontrol,« siger Erling Andersen.

Er det ikke under alle omstændigheder korrekt, at I prioriterer kontrollen af store virksomheder højere end kontrollen af små virksomheder, fordi det giver flere skattekroner i kassen?

»Det er en forkert tilgang til det her. Vi skal sætte målrettet ind i forhold til hele den ubeskattede økonomi, og vi har fokus på både store og små virksomheder. Vi har opgjort et betydeligt skattegab og mange fejl hos mindre virksomheder. Det tager vi hånd om.«

Ministerens dør er åben

Fra skatteminister Benny Engelbrecht (S) lyder meldingen, at hans dør altid står åben, hvis nogle skatterevisorer har forslag, som de gerne vil drøfte.

Samtidig stiller han sig uforstående over for revisorernes kritik.

»Jeg må sige, at jeg er forundret over at høre, at der ude på revisorkontorerne skulle være en opfattelse af, at Skat kontrollerer for lidt. Igennem de sidste par år har kritikken jo gået på det omvendte: At Skat kontrollerede for meget. Alene sidste år gennemførte Skat omkring 60.000 skatte- og afgiftskontroller, så det er jo ikke sådan, at de ikke er til stede ude i landet,« siger Benny Engelbrecht.