Yvonne Kindell har gennem flere år drømt om en tur til Walt Disney World. I november fik hun omsider mulighed for at tage afsted med familien på fire.
Turen gav Kindell, der er ansat i en bank i Bear i delstaten Delaware, et chok – især efter Disneys seneste prisstigninger. Todages billetter til Disney-parken løb op i 1.123 dollar (knap 8.000 kroner). Særlige billetter, der gør det muligt at springe køerne over, kostede yderligere 208 dollar (knap 1.500 kroner). Et måltid mad indtaget i selskab med udklædte Disney-figurer som Anders And og Andersine kostede 219 dollar (knap 1.600 kroner). To Mickey Mouse-boblestave kostede 60,68 dollar (godt 430 kroner).