Selskaber bag kviklån meldt til politiet: »Vi ser meget alvorligt på det«

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt flere kviklånsselskaber for brud på markedsføringsloven. Forbrugere bliver vildledt til at tro, at lån er billigere, end hvad de reelt er. Brancheforening kalder kritikken uberettiget.

Nogle kviklånsselskaber giver forbrugerne afdragsfrie lån på ubestemt tid uden at have vurderet, om forbrugerne har råd til at afdrage. Det er en klar overtrædelse af kreditaftaleloven, lyder det fra Forbrugerombudsmanden. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix

En række udbydere af kviklån er blevet politianmeldt, efter at Forbrugerombudsmanden har undersøgt ni forskellige forbrugsslånsselskaber.

Undersøgelsen afslører efter Forbrugerombudsmandens opfattelse brud på markedsføringsloven samt flere alvorlige overtrædelser af den lovpligtige kreditvurdering, der sikrer, at låneren er i stand til at betale lånet tilbage. Det øger risikoen for overgældssatsning af forbrugerne.

Undersøgelsen har medført at seks kviklånsselskaber er blevet anmeldt til politiet, da Forbrugerombudsmanden for det første har konstateret, at en række selskaber har markedsført deres låneprodukter som »kassekreditter«, selv om lånene ifølge Forbrugerombudsmanden ikke opfylder kreditaftalelovens definition på kassekreditter.

For det andet har en række selskaber efter Forbrugerombudsmandens opfattelse givet vildledende prisoplysninger om forbrugslånene. Blandt andet er der tale om oplysning af forkerte eller vildledende tal for, hvor høj ydelsen på lånet er.

»Alvorlige overtrædelser«

Når man overtræder markedsføringslovens regler om, hvordan man skal give prisoplysninger i reklamer, kan det medføre en politianmeldelse, forklarer chefkonsulent i Forbrugerombudsmanden Mai Robrahn Hansen.

»Hvis markedsføringen kan vildlede forbrugerne til at tro, at prisen på et lån er lavere, end det reelt er, ser vi meget alvorligt på det. Vi politianmelder typisk, når der sker denne form for alvorlige overtrædelser, fordi formålet med reglerne er at skabe gennemsigtighed om priserne på lånemarkedet,« siger hun.

Overtrædelse kan medføre et dobbeltproblem, for hvis man som forbruger prøver at orientere sig om prisen på lån og får forkerte oplysninger om, hvad et lån koster, og derfor søger om lånet og bliver kreditgodkendt, uden at selskabet ved, om forbrugerne har råd til lånet. Derfor er forbrugeren uden den beskyttelse, som reglerne skal sikre, forklarer Mai Robrahn Hansen.

Handlet i god tro

Kritikken mod, at flere af kviklånsselskaberne ikke indhenter tilstrækkelig dokumentation for lånernes økonomi er ifølge Digitale Långivere - forening under Dansk Kredit Råd for virksomheder, der udbyder hurtige online lån - ikke berettiget, oplyser de i en pressemeddelse.

»Vores medlemmer har været i god tro, og har udbudt et produkt – en kassekredit – som kunderne har efterspurgt. Vi indledte en dialog med Forbrugerombudsmanden om dette, men blev kort tid efter politianmeldt. Reaktionen kommer bag på os, da vi håbede at kunne løse denne navnestrid i mindelighed,« siger Christina Trauboth, talsperson for Digitale Långivere.

Ifølge Digitale Långivere benytter alle selsksaberne de nuværende og tilgængelige muligheder fo at få dokumenteret lånernes økonomi og rådighedsbeløb. Digitale Långivere nævner, at de længe har ønsket et statsligt gældsregister, der giver et samlet overblik over den enkelte borgers gældssituation.

Desuden mener Digitale Långivere, at Forbrugerombudsmandens undersøgelse bygger på eksempler, der ligger over et år tilbage, og at selskaberne allerede har taget kritikken til sig og har opdateret de mangler, der var.

Samfundsproblem

De mest alvorlige konsekvenser ved blandt andet ikke at kreditvurdere er ifølge Mai Robrahn Nielsen, at man som forbruger risikerer at tage et lån, som man ikke har råd til at betale tilbage til tiden og det kan medføre en overgældssætning.

Overgældssætning medfører negative konsekvenser for samfundsøkonomien, og derfor er overgældssætning ikke blot et privat problem, men et samfundsproblem.

»Nogle af selskaberne har allerede tilkendegivet over for os, at de vil se på deres kreditvurderingsprocedure igen. Det viser, at der sker noget på baggrund af vores undersøgelse,« siger Mai Robrahn Hansen.

Anklagemyndigheden skal beslutte, om der skal rejse tiltale. Derefter skal der besluttes om sagen skal ende med en bøde eller ej. Det kan ske i retten eller uden for retten, hvis parterne er enige om, at der er problem.