Sejt træk med DTU som partner

Læs mere
Fold sammen
- Det var en lang proces at få startet virksomheden og få finansieringen på plads, fordi DTU på det tidspunkt

endnu ikke havde fundet sine ben at stå på i forbindelse med virksomhedopstarter. Ordene kommer fra DTU-lektor og teknisk

direktør Dan Birkedal fra Alight Technologies A/S. Virksomheden er startet med udgangspunkt i laserteknologi, som virksomhedens

grundlæggere har udviklet på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.



For at fremme videnudvekslingen mellem universiteter

og erhvervsliv vil regeringen med et nyt lovforslag bl.a. give universiteterne mulighed for selv at danne aktieselskaber for at tjene

penge på forskning. Men det er lettere sagt end gjort, for DTU er ikke gearet til at sælge sin forskning på det

frie marked, mener Dan Birkedal.



DTU hjalp virksomheden med at få patenteret laserteknologien, men da det kom til det forretningsmæssige,

måtte DTU kaste håndklædet i ringen.



- Der sidder nogle folk på universitetet med begrænset erfaring

med venturepenge og virksomhedsdrift, som skal være medspillere i en virksomhedsopstart. Man kan risikere at de møder

op med nogle verdensfjerne holdninger om, hvordan man gør sådan noget, og det kan være noget af en showstopper,

siger Dan Birkedal. Det er der dog ikke noget underligt i, understreger han, for DTU''s opgave er at forske og undervise. Derfor måtte

Dan Birkedal og hans forskerpartner John Erland Østergaard selv ud og hente risikovillig kapital fra forskellige investorer:



-

Vi fik en håndfæstning fra universitetet om, at vi på deres vegne måtte søge penge til at føre

patentet ud i livet. Derefter måtte vi selv overbevise investorerne om, at vi også skulle have en del af kagen.Med de erfaringer,

Dan Birkedal selv har gjort, har han svært ved at forestille sig, at DTU vil kunne løfte det forretningsmæssige

med de nuværende ressourcer:



- DTU skal have en pulje på en halv milliard og nogle dygtige erhvervsadvokater og patentjurister,

før de kan styre sådan noget, siger Dan Birkedal.