Schweiz sætter pres på Danmarks Nationalbank

De begivenheder, som udspiller sig på de globale valutamarkeder i disse dage er helt enestående, og konsekvensen kan meget vel blive, at Danmarks Nationalbank herhjemme sætter renten ned og måske også presses til andre tiltag, som svækker kronen.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.
Læs mere
Fold sammen

Den historiske og gigantiske optur for schweizerfrancen sætter Danmarks Nationalbank med Lars Rohde i spidsen under et betydeligt pres.

Penge i gigantisk omfang er således allerede begyndt at vælte penge ind over de danske grænser, fordi Danmark går for at være en sikker havn i usikre tider og har en valutakurs, som der normalt er ro omkring. Indflowet af penge fra udlandet kan ses ved, at kronen er blevet styrket på betydelig vis og nu ligger på kurs 743,46 kroner over for euroen, hvilket er pænt stærkere end centralkursen, som hedder 746,038 kroner for 100 euro.

Men til at styrke kronen er, at den danske indlånsrente hos Danmarks Nationalbank på minus 0,05 procent nu er et godt stykke højere end hos centralbanken i Schweiz, hvor den hedder minus 0,75 procent.

»Derfor vil vi med stor sandsynlighed se, at Danmarks Nationalbank inden for den nære fremtid sætter renten ned for at svække den danske krone,« lyder det fra både cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea og cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank.

Hvornår rentesænkningen kommer, er noget nær umuligt at sige med sikkerhed, men det vil sandsynligvis ske i næste uge, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at annoncere et større program for opkøb af statsobligationer. Det vil nemlig presse renten ned i de 19 eurolande og styrke kronen yderligere, med mindre Danmarks Nationalbank skrider til handling.

Begge de to danske topøkonomer afviser dog klokkeklart, at Danmark kan blive presset til at opgive sin faste valutapolitik, som har været gældende siden 1982, og også før det, hvor Danmark var med i forskellige former for valutasamarbejde.

»Det er helt utænkeligt, at vi skulle opgive fastkurspolitikken,« lyder det fra både Steen Bocian og Helge J. Pedersen.

Vilde rygter

Der har ellers de sidste dage været rygter fremme på de finansielle markeder om, at Danmark kunne blive presset til at gøre det samme som Schweiz og slippe kronen fri. Men det er højst usandsynligt, at det bliver tilfældet.

Danmarks Nationalbank har således mulighed for at sænke renten, og skulle det ikke være nok, kan de i princippet og i ubegrænset omfang sælge kroner og købe euro. Det vil få valutareserven til svulme op herhjemme, men den kan nærmest blive uendelig stor. Skulle Danmark tilmed stå i den situation, at renten herhjemme er lavere end i euroområdet, vil Danmarks Nationalbank og dermed den danske stat i bedste fald kunne tjene penge på at have en stor reserve af udenlandsk valuta.

Danmarks Nationalbank har også mulighed for at købe obligationer op lige som ECB, hvis det tjener et pengepolitisk formål. Det kan blive aktuelt, hvis ECB starter sig program for opkøb og eksempelvis presser de lange tiårige renter på obligationer så meget ned i euroområdet, at Danmarks renter begynder at se attraktive ud, selv om de i forvejen er meget lave.

Luksusproblem

Den danske ERM2-aftale forpligtiger også ECB til at hjælpe Danmarks Nationalbank med at holde kronen på plads over for euroen, hvis den kommer under pres. Hvis det modsatte er tilfældet, og kronen bliver for stærk, hvilket er situationen lige nu, så er det mere tvivlsomt, om ECB vil hjælpe Danmark. Så er der nemlig tale om lidt af et luksusproblem, som vi selv må forsøge at løse. Ellers kunne det også betyde, at ECB med den ene hånd skulle købe obligationer for at svække euroen, og med den anden hånd sælge kroner og købe euro for at styrke den danske krone.

Hvor langt de korte danske renter kan komme ned, uden det skader bankerne for meget, er så et andet spørgsmål. Bankerne har for tiden et indlånsoverskud, og hvis de penge placeres i Danmarks Nationalbank, så får bankerne et tab. Danmarks Nationalbank har dog lavet et regnestykke, som viser, at den negative indlånsrente på minus 0,2 procent, som Danmarks Nationalbank havde for et par år siden, kun kostede den finansielle sektor et tab på 0,014 procent af det samlede udlån, altså ganske lidt. Danmarks Nationalbank har dog en klar interesse i at fremstille dette tab så lille som muligt, så de styrker troværdigheden omkring deres pengepolitik, og sender det signal til markedet, at deres renter kan komme meget langt ned i det negative område, hvis det skulle blive nødvendigt, uden nogen tager skade.