Særskat på virksomheder i hovedstaden

Mange kommuner har under finanskrisen lempet eller fjernet den særlige skat på erhvervsbygninger. Udviklingen går dog noget trægere i Storkøbenhavn, hvor stort set alle rådhuse opkræver skatten.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen. Udsigt ind over København, Vesterbro og Frederiksberg fra taget af tårnet.
Læs mere
Fold sammen

Mens finanskrisen har fået en stor del af kommunerne vest for Roskilde Fjord til at sænke eller helt fjerne den såkaldte dækningsafgift – en lokal skat på erhvervsbygninger – bliver afgiften fortsat opkrævet lystigt i hovedstadsområdet, hvor kommunerne ikke behøver at kæmpe helt så hårdt for at tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser.

Hele 3,3 milliarder kroner kostede dækningsafgiften virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende i 2011, og det ligger i år og næste år omkring 2,4 milliarder kroner.

Tre fjerdedele af regningen bliver betalt i Storkøbenhavn, hvor 26 ud af 28 kommuner i Region Hovedstaden (fraregnet Bornholm) opkræver afgiften.

I resten af landet gælder det blot 15 ud af 70 kommuner. Og samtlige 11 kommuner, som opkræver det højest tilladte, ligger i hovedstadsområdet – med borgmestre fra både Socialdemokraterne, Venstre og de Konservative.

»Overordnet er udviklingen positiv, for der er ingen tvivl om, at lavere omkostninger gør det mere konkurrencedygtigt at producere og være til stede i et givent område. Hovedstaden har en naturlig tiltrækning på erhvervslivet, men udviklingen (med lavere dækningsafgifter, red.) rykker tættere på og lægger pres på kommunerne her,« udtaler Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI.

Erhvervslivet bliver taget for givet

En anden stor erhvervsorganisation, Dansk Byggeri, skyder lidt skarpere mod hovedstadens rådhuse og byråd:

»Det afspejler en generel tilgang til erhvervslivet, som bliver taget for givet, men vi er rigtigt tilfredse med, at så mange kommuner er opmærksomme på erhvervslivet,« siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius.

De to organisationer kan dog notere, at også i hovedstaden går udviklingen i deres retning. Siden 2008 har 14 af de 28 lokale kommuner sænket dækningsafgiften én eller flere gange, og i Halsnæs kom den helt ned på nul sidste år.

Grafik: Dækningsafgiften i kommunerne.

Grøn = lavest. Rød = højest.


Ved de netop vedtagne 2016-budgetter har seks hovedstadskommuner ifølge en Berlingske-kortlægning skåret i dækningsafgiften, mest i Frederikssund med 1,25 promille og Furesø med én promille. På Vestegnen har Høje-Taastrup – som de seneste år har fået flere tusinde nye private arbejdspladser – vedtaget en sænkning på 0,2 promille efter et dyk på 0,65 promille for to år siden.

»Dækningsafgiften er central for virksomhederne. Vi har sænket den fra ti til nu 9,15 promille, og det er blot et af flere tiltag for at tiltrække flere virksomheder,« siger borg­mester Michael Ziegler (K).

I nabokommunen mod vest, Roskilde i Region Sjælland, gør den socialdemokratiske borgmester klar til den tredje sænkning på tre år:

»Det er en del af en mangeårig strategi. Roskilde har mange aktiver, men vil gerne være en mere attraktiv erhvervskommune, og vi har også sænket gebyrerne på bygge­sager,« siger Joy Mogensen.

På landsplan sænker et dusin kommuner dækningsafgiften fra nytår, og dertil fjerner Middelfart den helt. To kommuner, Odense og Randers, har en langsigtet plan om at sænke afgiften yderligere, og en trio med Horsens, Ringsted og Nyborg har mål om helt at fjerne den lokale skat på firmamursten.