Sådan vil Produktionspanelet redde danske job

Meget velstand vil gå tabt i de kommende år, hvis Danmark fortsætter med at tabe industrijob i stort omfang. Derfor kommet regeringens Produktionspanel nu med en række forslag, som skal vende den dårlige udvikling.

Foto: Thomas Lekfeldt. Produktionspanelet holder pressemøde, onsdag d. 13. maj. Formand for panelet Niels B. Christensen (koncernchef, Danfoss) præsenterer panelets rapport og overleverer anbefalingerne til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen
Læs mere
Fold sammen

Danmark kan blive er betydeligt rigere land, hvis de senere års nedgang i arbejdspladser inden for industrien blev vendt til en fremgang. Danske job inden for fremstilling er nemlig nogle af landet mest værdiskabende.

De skaber mange job i andre sektorer. Men det er tilmed også herfra at de klart største bidrag til den danske forskning og udvikling samt vækst i produktiviteten kommer fra.

Det fastslog administrerende direktør for Danfoss, Niels B. Christiansen, da han fredag aflevere en række anbefalinger fra det særlige produktionspanel, som siden sidste efterår har arbejdet på at finde ud af, hvordan vi sikre, fastholder og måske også øget antallet af industrijob i Danmark.

Produktionspanelet er sammensat af personer med stort kendskab til produktion i Danmark og består af i alt 11 personer fra eksempelvis erhvervsliv og fagbevægelse - deriblandt koncernchef for Novozymes Peder Holk Nielsen, koncernchef i Arla Foods Peder Tuborgh, administrerende direktør i LEO Pharme Gitte P. Aabo og formand for CO-industri, Claus Larsen.

Siden 2008 er 75.000 job forsvundet inden for industrien, så den nu beskæftiger 21 procent eller færre end for seks år siden eller 286.000 i alt.

Men nu kommer Produktionspanelet så med 20 konkrete forslag, der skal vende den udvikling. Det sker under tre hovedoverskrifter, nemlig at det skal være mere attraktivt at arbejde i Danmark, at vore produktion skal gøre mere konkurrencedygtig og de danske medarbejdere skal blive dygtigere.

Hvor meget koster at gennemføre de konkrete forslag har Niels B. Christiansen ikke noget bud på.

»Men det er et langt sejt træk. Der er tale om nogle sigtelinjer som skal forfølges over de næste fem til ti år. Men det er ikke noget, der behøver koste en masse penge. Der kan også være tale om at man omfordeler fra enkelte områder til andre steder, hvor det vil være til større gavn for Danmark,« siger Niels B. Christiansen.

De konkredte forslag fra Produktionspanelet er her:

Attraktivt at investere i Danmark

− Ekstrafradrag for små og mellemstore virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt bedre adgang til at fremføre underskud.

− Bedre adgang til finansiering af produktionsvirksomheders vækst samt eksport af systemløsninger.

− Lavere og ensartet kapital- og aktieindkomstbeskatning.

− Bedre rådgivning og hjælp til SMV’er om udvikling, vækst og eksport gennem ændret fokus i de offentlige erhvervsfremmetilbud.

• Investeringsklimaet skal mindst være på niveau med sammenlignelige lande

− Afskrivningsreglerne for maskiner og IT-udstyr skal fremme investeringer i avanceret produktion.

− Ved etablering, hjemtagning og udvidelser af produktionsanlæg skal der ses fleksibelt på virksomhedernes særlige behov fx i forhold til infrastruktur, uddannelse mv.

− Fortsat konkurrencedygtig selskabsskat.

Udviking og konkurrencedygtig produktion

Forskning og udvikling af avanceret produktion skal i international topklasse.

− Virksomhederne skal have adgang til styrkede forskningsmiljøer via øgede offentlige investeringer i teknisk forskning samt erhvervsrettet naturvidenskab og sundhedsvidenskabæ

− Markant øget indsats for udbredelse af produktionsteknologi, materialer, automatisering og digitalisering, herunder gennem MADE samt videreførelse af Markedsmodningsfonden og Danmarks Innovationsfondæ

− En samlet strategi for tiltrækning af private forsknings- og udviklingsinvesteringer og videnmiljøer til Danmark

• Erhvervsøkonomiske byrder og omkostninger skal ned på niveau med sammenlignelige lande

− Omlægning af PSO-systemet til mindre forvridende skatter.

− Styrket konkurrence for byggeri og serviceydelser og derigennem lavere omkostninger for produktionsvirksomheder.

− Fortsatte lettelser af de administrative og erhvervsøkonomiske byrder.

− Bedre rammer for produktion i miljø- og planreguleringen.

Dygtige medarbejdere

Uddannelse skal give verdens bedste produktionsmedarbejdere.

− Flere faglærte til industrien via flere praktikpladser og skærpet prioritering af voksen- og efteruddannelsesmidler mv. til produktionserhvervene.

− Nyt teknisk udstyr på erhvervsskolerne, som giver grundlag for tidssvarende læring om teknologi og avanceret produktion.

− Flere med en videregående uddannelse inden for teknik, naturvidenskab og sundhedsvidenskab, som giver jobmuligheder inden for avanceret produktion.

− Øget fokus på produktion, teknologi og naturvidenskab i folkeskolen.

• Adgangen til den nødvendige arbejdskraft skal forbedres.

− Forebyggelse af flaskehalse på arbejdsmarkedet.

− Bedre rammer for rekruttering af højtkvalificeret eller specialiseret udenlandsk arbejdskraft.