m et års tid bliver det lettere for cyklister og fodgængere at færdes mellem Christianshavn og øerne på Holmen samt Nyhavn og den øvrige indre by. Til næste februar åbner fem små broer over havneløbet og nogle af de mange kanaler, og opgaven med at opføre broerne er vundet af byggefirmaet E.Pihl & Søn, mens ingeniørkoncernen Cowi er blandt rådgiverne. "Brobyggeri er et af vores specialer, og vi glæder os meget til at få mulighed for at opføre flotte og markante broer i havneområdet," siger underdirektør Per Semmling fra Pihl & Søn.Bliv tilmeldt Berlingske Business-nyhedsbrev om byggeri og ejendomme "Broerne er et vigtigt led i Københavns vision om at blive verdens bedste cykelby, fordi broerne giver cyklister og fodgængere nye genveje og trygge ruter i byen.Med broerne kan fodgængere og cyklister komme fra hjertet af København til Christianshavn og Holmen," skriver Københavns Kommune på sin hjemmeside.Alle broerne er forbeholdt cyklende og gående, og de skal kunne åbnes af hensyn til sejladsen i kanalerne og havneløbet. Broerne udføres i stål og får LED-belysning. Som tidligere omtalt af Berlingske har blandt andre lokale lystsejlere klaget over broerne, men uden held.Nu kommer de omstridte broerDen største anlægsopgave bliver Inderhavnsbroen fra Nyhavn og Havnegade over havneløbet til Grønlandske Plads på Christianshavn. Den bliver på 200 meter, og den A.P. Møllerske Almenfond har doneret omkring 200 millioner kroner. Fonden har den 98-årige reder Mærsk Mc-Kinney Møller som formand og er styrtende rig med en stor aktiepost i rederi-, olie- og detailhandelskonglomeratet.Stenrig A.P. Møller-fond udskriver millioncheckDen nordligste af de kommende broer sammenføjer Arsenaløen og Frederiksholm med blandt andet Arkitektskolen og Filmskolen.Tre af broerne er nærmest en tre-i-en-løsning, der fører cyklende og gående over Christianshavns Kanal og Trangraven. Alle tre - eller fem - broer er et led i et samlet stisystem.Det er også planen, at Operaen lidt længere mod nord får sin helt egen bro over havneløbet, men det projekt trækker ud.
nye broer