Så store er briternes økonomiske kvaler før skæbnevalg

Lav produktivitet i industrien er den britiske økonomis største problem op til folkeafstemningen på torsdag. Økonomien har haft en gylden periode siden finanskrisen, men vanskelighederne er begyndt at hobe sig op.

epa05328411 Steel workers protest in London, Britain, 25 May 2016. Steel workers from across the country gathered in London as the government continues to seek a buyer for Tata Steel's Port Talbot steel works. Fold sammen
Læs mere

Vi kender alle billedet af den britiske minearbejder, der kommer op fra dybet med sort sod i hele ansigtet og en hjelm på hovedet. Han er næsten forsvundet, men det er problemerne for den sidste rest af den britiske industri bestemt ikke.

Den britiske økonomi har haft en gylden periode siden finanskrisen, men nu står udfordringerne i kø. Der er stort underskud på betalingsbalancen, den britiske regering bruger flere penge, end den får ind i skat, og briterne har uhyre svært ved at få mere gang i produktiviteten.

Det er spørgsmålet om, hvor meget briterne producerer pr. time eller måned, og på den front klarer briterne sig dårligere og dårligere. Problemet eksisterer også i Danmark, men det er værre i Storbritannien.

Det gælder ikke mindst inden for den britiske industri, der tidligere var imperiets stolthed, men som i dag kun udgør 15 pct. af økonomien. Kun omkring 2,7 mio. briter er ansat i industrien, mens 28,5 mio. arbejder inden for den hastigt voksende servicebranche.

Smartere løsninger påkrævet

Makroanalytiker i Sydbank, Kim Blindbæk, fremhæver, at produktiviteten er hastighedsgrænsen for, hvor hurtigt og hvor meget en økonomi kan vokse.

»Arbejdsløsheden i Storbritannien er faldet, og beskæftigelsen er steget, men der er en grænse for, hvor mange flere ledige man kan få i arbejde. For at skabe mere vækst må man på et tidspunkt begynde at arbejde smartere, og det er et af de problemer, briterne har. Specielt i industrien,« siger Kim Blindbæk, der påpeger, at det ikke isoleret er noget problem at have en dårlig udvikling i produktiviteten, hvis bare det samme gør sig gældende for lande, man konkurrerer med.

Men det er ikke tilfældet for briterne.

»Man kan eksempelvis se på den britiske bilindustri. Den er ikke, hvad den har været. Det er ekstremt dyrt at have produktion i Storbritannien. Landet har virkelig et konkurrenceproblem, fordi produktiviteten er for lav i forhold til lønnen,« siger Kim Blindbæk.

London er drivkraften

Når den britiske økonomi har haft succes på vækstfronten de senere år, skyldes det i høj grad, at den britiske nationalbank, Bank of England, var meget hurtig til at reagere på finanskrisen. Renten blev sat ned, og milliarder af pund blev sendt ud på finansmarkedet.

Det er meget lig den fremgangsmåde, som den amerikanske centralbank har fulgt, mens den europæiske centralbank (ECB) var noget langsommere til at komme op i gear. Samtidig har den britiske økonomi over en lang årrække været gennem en kraftig omstilling fra industri til servicesektoren. Og når man ser bort fra industrien, fremstår den britiske økonomi i dag som meget moderne og fleksibel – trukket kraftigt af udviklingen i London og nogle af de andre store byer.

Problemet for briterne her og nu er, at opsvinget i økonomien efter finanskrisen er ved at blive lidt forkølet. Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, fremhæver, at der på den korte bane ikke er så meget potentiale.

»Den britiske økonomi står ikke alt for stærkt i øjeblikket. Der er ikke så stort et potentiale på den korte bane. Der er meget store underskud på både betalings- og handelsbalancen. Virksomhedernes konkurrenceevne er svag, og økonomien er drevet af nogle meget stærkt stigende boligpriser. Det er ikke noget, som holder på længere sigt,« siger Las Olsen.

»Der er en omstilling på vej i en anden retning i den britiske økonomi. Den finansielle sektor har været en stor vækstmotor, men det kan den ikke blive ved med at være. Det er svært at sige, hvad der bliver den nye vinder på kort sigt,« siger Las Olsen.

For få år siden lød der lidt lysere toner for den britiske økonomi. Den britiske tænketank Centre for Economic and Business Research forudså, at økonomien på den anden side af Nordsøen stod lige på tærsklen til en ny storhedstid.

Ikke helt som i imperiets tid, men Storbritannien vil i 2030 have overhalet både Frankrig og Tyskland som Europas største økonomi, lyder spådommen.

Det skyldes en hurtigt voksende befolkning, relativt lavere skatter og uafhængighed fra den skrantende europæiske økonomi. Dengang var et »Brexit« naturligt nok ikke på tapetet og ikke med i analysen.

Væksten i front

Hvordan det rent faktisk kommer til at se ud om 14 år er naturligt nok usikkert, men chefanalytiker i Dansk Industri, Allan Sørensen. er helt enig i, at briterne er nødt til at skrue på nogle knapper i deres økonomiske politik.

»Briterne er vækstmæssigt foran os. Det er især den indenlandske økonomi, der har trukket. Men ledigheden er kommet langt ned, og produktiviteten vokser meget langsomt, så briterne er nødt til at gøre noget. Med underskud på både betalingsbalancen og statsbudgettet har briterne ikke så meget at arbejde med. Oven i det kommer så de vanskeligheder, som et Brexit vil give,« siger Allan Sørensen.

Han fremhæver, at vækstudsigterne for den britiske økonomi er blevet nedjusteret flere gange over det seneste halve år.

En del af årsagen er sandsynligvis den kommende folkeafstemning om EU-medlemskabet på torsdag.