Så skete det: Yellen hæver den amerikanske rente

En syvårig epoke med nulrentepolitik i USA er forbi, efter at den amerikanske centralbankchef netop har hævet renten med 0,25 procentpoint. Det betyder dog langtfra, at USAs økonomiske problemer nu er løst.

Foto: NICHOLAS KAMM.
Læs mere
Fold sammen

For første gang i ni år har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hævet renten.

Verdens øjne har her til aften været stift rettet mod den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, der, som ventet, hævede rentestangen en smule fra 0,25 procent til 0,50 procent.

Rentestigningen er ifølge cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, en stærk symbolsk markering af, at amerikansk økonomi langt om længe har lagt krisen bag sig. Det ses blandt andet ved, at arbejdsløsheden er halveret fra ti til fem procent siden 2009.

»Da krisen ramte i 2008, bankede Fed hurtigt renten ned til nul og begyndte at sprøjte nye penge ud gennem opkøb af obligationer. Medicinen virkede, og amerikansk økonomi har i de seneste år været den største vækstmotor blandt de vestlige økonomier. Nu, hvor økonomien på mange måder er kommet sig, er tiden kommet til at trappe ned på medicinen. Allerede i 2014 stoppede Fed med at købe obligationer for nye penge, og nu er tiden kommet til at løfte renten væk fra kriseniveauet på nul,« siger Jacob Graven.

Selv om rentestigningen er tegn på bedring i amerikansk økonomisk, betyder den langtfra, at alle USAs økonomiske problemer nu er løst. Inflationen er fortsat betydeligt under målsætningen på to procent, og kritikere frygter, at den amerikanske centralbank set i det lys hæver renten for tidligt. Det er blandt andet blot få måneder siden, at den internationale valutafond, IMF, advarede om, at den amerikanske centralbank ville risikere at sætte det amerikanske opsving over styr med en rentestigning og derfor gentog sin anbefaling om, at renterne først skulle stige i 2016.

Tung skygge fra finanskrise

Den amerikanske renteforhøjelse er første lille skridt på en lang og besværlig vej mod at normalisere pengepolitikken, og over de kommende år vil det blive en kæmpe udfordring at få løftet renten til mere normale niveauer og trække de flere tusind milliarder dollar tilbage, som blev pumpet ud i årene 2008-2014.

Jacob Graven fremhæver, at det giver stor risiko for turbulens på de finansielle markeder og kan sende dønninger ind over den globale økonomi.

»I den forstand ligger skyggen fra finanskrisen fortsat tungt over den globale økonomi,« siger Jacob Graven.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra De Økonomiske Råd hæfter sig ved, at stigningen på 0,25 procentpoint er »meget lille«, men at rentestigningen indvarsler en periode med små gradvise rentestigninger, der hen ad vejen vil bringe renten op på flere procent.

»Det er en meget behersket rentestigning. Derfor vil effekterne også være til at overskue, men man skal mere se på det sådan, at hvis den amerikanske centralbank hæver renten, siger den samtidig, at der er mere på vej. Det er et signal om, at centralbanken anser den amerikanske økonomi for at være så sund nu, at den påbegynder en rentenormalisering, og renten er slet ikke normaliseret, fordi den stiger med et kvart procentpoint. Der skal den måske op på tre til fire procent, før den er normaliseret,« siger overvismanden.

Varsel om rentestigninger i Europa

Det er vel at mærke kun amerikanerne, der er kommet til det punkt, hvor den lempelige pengepolitik skal rulles tilbage. Størstedelen af de europæiske lande sætter fortsat renten ned og/eller sprøjter flere penge ud gennem obligationsopkøb, da de er præget af en lavere inflation og højere arbejdsløshed end USA. I og med at Danmarks Nationalbank skygger Den Europæiske Centralbanks penge­politik, er der ikke foreløbig udsigt til rentestigninger herhjemme, men Hans Jørgen Whitta-Jacobsen forklarer, at den amerikanske rentestigning kan have en betydning på de længere renter i Europa på grund af en ny forventningsdannelse.

»De længere renter vil alt andet lige også stige i Europa, når renten stiger i USA, fordi der bliver skabt en forventning til, at renten vil stige herhjemme, hvilket vil sætte sig i den nuværende rente. Man skal dog ikke dramatisere den effekt, for det er stadigvæk en superlav rente, vi ender på, selv om vi måske får tre rentestigninger på et kvart procentpoint henover det næste år,« siger overvismanden.