Så’ den gal igen – nyt misforhold mellem vækst og arbejdsmarked

Synspunkt. Stærke danske beskæftigelsestal peger på, at væksttallene endnu en gang undervurderer opsvinget i dansk økonomi.

Arbejdsmarkedet buldrer derudad, selv om den økonomiske vækst ligger noget under de niveauer, vi normalt forbinder med økonomiske opsving.

Det viser de nye tal for 2016, hvor den økonomiske vækst foreløbig er opgjort til kun 1,1 pct. Samtidig steg lønmodtager­beskæftigelsen sidste år med hele 45.000 personer svarende til 1,7 pct. Sat over for hinanden er det tegn på en svag eller direkte negativ produktivitetsudvikling. Virksomhederne ansætter flere medarbejdere trods begrænset vækst i efterspørgsel og produktion.

Det ligner et deja-vu. Ubalancen mellem vækst og beskæftigelse gjorde sig nemlig også gældende indtil Danmarks Statistiks revision af nationalregnskabet i november sidste år. Indtil da så vi et billede af dansk økonomi i et vækstmæssigt slæbespor. Tallene pegede på en stagnerende eller faldende produktivitet endda helt tilbage til år 2010. Altså et billede af en vækst- og produktivitetskrise.

Men Danmarks Statistik reviderede BNP meget markant op – med mere end 60 milliarder kroner opgjort i mængder eller »faste priser«, som man normalt måler den økonomiske vækst i. Det rettede med ét slag op på misforholdet mellem væksttallene og udviklingen på arbejdsmarkedet. I stedet for stagnerende produktivitetsvækst var der nu en pæn stigning, der endda bragte den danske udvikling op foran vores nærmeste naboer, som vi ellers længe havde skævet misundeligt til.

Men nu den altså gal igen – arbejdsmarkedet stikker af fra væksten. Normalt vokser BNP mere end beskæftigelsen. Med en stærk tillid til arbejdsmarkedstallene og en vurdering af, at vi ikke står lige foran et økonomisk omslag, er det vores overbevisning, at Danmark er længere inde i et opsving, end væksttallene fortæller os.

Der er helt oplagte udfordringer med de eksisterende mål for den økonomiske aktivitet. Det bliver i en mere og mere global samt digitaliseret verden sværere at måle den økonomiske aktivitet og ikke mindst, hvor den reelt hører hjemme. Meget peger samtidig på en markant udfordring i de såkaldte fastprisberegninger, der traditionelt bruges til at måle både vækst og produktivitet.

Danmark har over en meget lang årrække, og i modsætning til de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med, haft vedvarende bytteforholdsforbedringer: Eksportpriserne er generelt steget mere end importpriserne. Stiger bytteforholdet, stiger vores købekraft og velstand. Om det danske billede med det stærke bytteforhold skyldes en særlig erhvervsstruktur med styrker i produktion højt oppe i værdikæden, eller om det skyldes forskelle i den måde, som de nationale statistikbureauer måler prisudviklingen på, står ikke klart. Det, der står klart, er, at vi undervurderer værdiskabelsen i de danske virksomheder og dermed udviklingen i vores velstand, hvis ikke det medregnes.

En anden bemærkelsesværdig udvikling er forskellen i væksten i produktionen i mængder og i løbende priser. Afvigelser som ikke alene kan forklares med den generelle prisudvikling eller produktiviteten. Der må simpelthen ligge nogle kvalitetsforbedringer, der ikke fanges godt nok i de eksisterende metoder.

I servicesektoren er produktiviteten siden 2007 steget med knap tre procent om året i gennemsnit i løbende priser, mens den i faste priser kun er steget med under én procent om året. Zoomer man ind på hoteller og restauranter, ser man et decideret fald i produktiviteten målt i faste priser. Det betyder, at hoteller og restauranter skulle være blevet markant mindre effektive – ikke bare de seneste ti år, men stort set hvert eneste år siden begyndelsen af 1990erne.

Det kan godt være, at det forholder sig sådan, men det virker simpelthen for slemt til at være sandt. Og der er mange eksempler på serviceområder med en ganske besynderlig produktivitetsudvikling.

Det bør derfor undersøges, om det virkelig forholder sig sådan. Danmarks Statistik må søge forklaringer på det mærkelige produktivitetsbillede, vi ser i mange brancher. Men også de økonomiske vismænd, der nu er sat til at overvåge produktiviteten, bør kaste sig over disse måleudfordringer.

Med det aktuelle økonomiske billede og de nære historiske erfaringer in mente bør man passe meget på med at bortdømme dansk økonomisk vækst. Er væksten virkelig så svag, som nationalregnskabet tyder på, er det overraskende, at virksomhederne har ansat folk i så stort omfang, som det er set gennem hele 2016.

Vi mener ikke, at det hænger sammen. BNP skal efter alt at dømme opjusteres igen, og dermed befinder vi os endnu en gang længere inde i et opsving, end vi går rundt og fortæller hinanden.

[nid:50901547,50893274,50648328,50407520,50407521,49880647,50701445,50627865,50499941,50478159]