S vil have broernes økonomi saneret

Der er igen grøde i debatten om taksterne på Storebælt. Den tidligere trafikminister, Jacob Buksti (S) har med

sit forslag om lavere brotakster foretaget en bemærkelsesværdig kovending i forhold til den tidligere SR-regerings politik.

Internt i den nye regering er der vanen tro ikke fodslaw om, hvilken holdning, der skal meldes ud til offentligheden.


Det konservative

Folkepartis trafikpolitiske ordfører Flemming Hansen afviste i sidste uge, at takstnedsættelser kan komme på tale.

Derfor kommer det som en overraskelse, at den konservative leder og erhvervsminister Bendt Bendtsen nu indkalder forligspartierne

bag broaftalerne.


- Jeg har altid har været tilhænger af lavere brotakster - ikke mindst af hensyn til det fynske

erhvervsliv, udtaler vicestatsministeren nu.



Kontrolleret udskridning

Jakob Buksti kalder den socialdemokratiske kovending

"en kontrolleret udskridning", der kommer på baggrund en arbejdsgruppes vurderinger vedrørende økonomien

i den faste forbindelser over Øresund.


En rapport forventes klar i begyndelsen af marts. I den forbindelse vil Socialdemokratiet

foreslå en samlet sanering af broprojekternes økonomi.


- Socialdemokratiet foreslår, at staten overtager de

danske landanlæg helt eller delvist for at lette rente- og afdragsbetalingerne for broselskaberne. Risikoen er, at Øresundsbroen

lider rentedøden, og statsgarantien på syv mia. kr. forfalder til betaling, påpeger Jacob Buksti.


Den ringe

trafik på Øresundsbroens vejdel og den generelt ringe udnyttelse af de store anlægsinvesteringer betyder, at Socialdemokratiet

nu ønsker en reduktion af taksterne på 30-40 pct. Buksti er indstillet på at kompensere visse færgerederier,

der lider økonomisk skade ved en eventuel takstreduktion.


Han ønsker at sanere den samlede økonomi i projekterne

for at imødegå evige diskussioner om taksterne, så de én gang for alle ligger fast.









Nultakst

bedst

Dansk Industri ser hele takstproblematikken som et yderst kompliceret spil, hvor Jacob Bukstis ændrede opfattelse hænger

sammen med, at han fornylig er blevet oppositionspolitiker.


- Samfundet og virksomhederne vil udfra en filosofisk betragtning

være bedst tjent med en nultakst, men diskussionen om reduktion eller nultakst er ingen relevant diskussion, fordi politikerne

er nødt til at overholde de politiske aftaler, der er indgået, siger Jens Hennild, der er afdelingschef i Dansk Industri.


Fra

flere sider vurderes det, at der er en sammenhæng mellem takstpolitikken over Storebælt og Øresund og den mulige

faste forbindelse over Femer Bælt.


En fast forbindelse til Tyskland skal sandsynligvis bygges og drives af private invstorer,

der vil opkræve brotakst.


Af hensyn til rentabiliteten for disse investorer må taksterne over Storebælts- og

Øresundsbroerne ikke komme for langt ned.


Ved transport fra f.eks. Holsten til Skåne, skal der være et incitament til

at bruge den faste forbindelse over Femer Bælt. Derfor bliver taksterne over Øresund og Storebælt ikke nul.


Heri

er Jens Hennild dybt uenig. Han anser det for urealistisk, at regeringen kan finde f.eks. 60 mia. kr. til at betale for de to store broer,

der allerede er bygget.


- Hvor skal pengene komme fra, spørger han.


- Iøvrigt mener jeg, at Øresundsforbindelsen

understøtter en fast forbindelse over Femer Bælt i form af mere international trafik over Sjælland, siger Jens

Hennild.


Jacob Buksti er opmærksom på problemerne med hensyn til Femer Bælt og taksterne på de øvrige

forbindelser og kan ikke acceptere en fastlåsning af brotaksterne af hensyn til rentabiliteten på Femer Bælt.


-

Den risiko må de privat investorer på en Femer Bælt-forbindelse selv bære. Vi kan ikke acceptere en skjult

statstøtte til disse investorer ved at fastlåse brotaksterne på Storebælt og Øresund. Det kan ikke

være meningen, at brugerne på disse forbindelser skal betale til investorerne bag en Femer Bælt-forbindelse, fastslår

Jacob Buksti.