Der var stor glæde og smil, da statsminister Mette Frederiksen (S) og formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Lizette Risgaard, kunne blive enige om, at det var en rigtig god idé med tidligere pension til Arne.

Den blev gennemført og Lizette Risgaard klappede, men nu har store bededag for alvor sat en sprække i det samarbejde.

Det kom for alvor frem, da FHs smukt beliggende hovedkvarter var rammen om en hed debat mellem en række politikere og økonomer om fjernelsen af helligdagen.

Alle paneldeltagere kunne nok blive enige om, at udsigten over havnen var meget smuk på en solskinsdag, men der hørte enigheden vist også op.

Regeringen vil med forslaget øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer for på den måde at skaffe tre milliarder kroner ekstra, som skal bruges til at øge forsvarsudgifterne.

Netop beregningerne har været under hård beskydning, og det var de også denne fredag.

Overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard, fremhæver, at det store problem er, at regeringen vil bruge penge, før den ved, hvilke konsekvenser forslaget vil have på lang sigt.

»Det handler om virkeligheden og empiri. Har vi noget empiri for, at hvis vi afskaffer en helligdag, så vil det have en varig effekt. Kernen i det her er, at det har vi ingen dokumentation for,« siger Carl-Johan Dalgaard.

»Det bedste er at bruge pengene, når de er kommet ind. Hvis man gerne vil bruge pengene på forhånd, skal man være sikker på, at der er en effekt af forslaget,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Vil snyde folk

Han fremhæver, at forslaget ikke ændrer på problemstillingen om, hvor meget danskerne vil arbejde.

»Hvad vil være mit gæt på, hvad der sker, hvis man fjerne en helligdag? Hvis der eksempelvis er konkurrence om at tiltrække arbejdskraft, og en virksomhed tilbyder de ansatte at holde fri den dag. Hvis det virker, så vil andre virksomheder gøre det samme,« siger Carl-Johan Dalgaard.

»Helt så lavpraktisk er det,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Lektor i økonomi på Københavns Universitet, Jeppe Druedahl, var meget på linje.

»Det her vil ikke virke på samme måde, som hvis man ændrer på pensionsalderen eller en lavere skat. Jeg har svært ved at se, at det her ændrer noget grundlæggende ved strukturerne i dansk økonomi,« siger Jeppe Druedahl.

»Hvis man gør det for at snyde folk til at arbejde noget mere, selv om de ikke vil det, så er det hellere ikke så godt,« siger Jeppe Druedahl.

Nødvendig beslutning

Forslaget fra regeringen bliver fremsat i Folketinget torsdag i næste uge. Det sker efter, at høringssvarene fra diverse organisationer er væltet ind, og FH har også for alvor gravet dybt.

Lizette Risgaard fremhævede, at de mener forslaget er fyldt med fejl.

»Vi har fundet otte meter med hår i suppen. Det viser bare, hvor problematisk det er. Det er et billede på, hvad der sker, når man bare buldrer ind i et tæt spind af aftaler. Det er meget komplekst. Jeg kan godt forstå, at det er svært for embedsmændene at holde styr på 600 overenskomster,« siger Lizette Risgaard.

Fra regeringen blev forslaget forsvaret af politisk ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, og finanspolitisk ordfører for Venstre, Torsten Schack Pedersen.

Ingen af dem kunne svare på, hvem der har fundet på forslaget, men de var begge klare i mælet.

»Det har været en hård, men nødvendig beslutning at træffe. Vi har behov for at finansiere forsvaret. Hvis vi ikke finansierer det på denne måde, skal vi finde pengene et andet sted. Det er en politisk prioritering,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Modstand hver gang

Han afviser kritikken af regeringens beregninger.

»Det er Finansministeriet, som er overdommer for, hvad der sker strukturelt. Det er Carl-Johan Dalgaard, der har bevisbyrden for det modsatte. Det vil være almindeligt kendt, at hvis vi giver danskerne en uges mere ferie, så koster det for statskassen,« siger Christian Rabjerg Madsen.

»Hvis man har en fridag mindre, vil det derfor også give flere penge i statskassen,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Torsten Schack Pedersen understregede, at der i Finansministeriets beregninger er indlagt en vis usikkerhed.

»Vi har ikke tænkt os at vinde en popularitetskonkurrence med det her forslag. Det er lidt interessant, hvad der er sket i de sidste to valgperioder. Vi har haft mange ideer til, hvordan man kan øge arbejdsudbuddet, men der er ikke sket noget under den foregående regering,« siger Torsten Schack Pedersen og kom med kritik af fagbevægelsen.

»Hvor mange arbejdsudbudsreformer er blevet positivt modtaget af FH? Det er modstand og modstand hver gang, vi tager et ansvar,« siger Torsten Schack Pedersen.

Visionsløst forslag

Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og SF var også med til fredagsbaren, hvor der ikke blev serveret gravøl, men derimod hvedeøl. Både med og uden alkohol.

De tre oppositionspartier er klare modstandere af forslaget. Enhedslistens Victoria Velasquez kalder det visionsløst.

Men det er kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der støtter FHs krav om en folkeafstemning. Både SF og Danmarksdemokraterne er mere tvivlende.

Hvis der skal være en folkeafstemning kræver det, at en tredjedel af Folketinget svarende til 60 medlemmer stemmer for.