S og DF kritiseres for at sønderskyde den danske model

De offentligt ansattes topforhandler Sine Sunesen raser over, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vi øremærke penge til bestemte grupper af offentligt ansatte. Et hidtil uset angreb på den danske model, mener professor.

Sine Sunesen mener det er forkert, at politikerne begynder at blande sig i overenskomstforhandlingerne bare fordi enkelte fagforeningsledere har sagt god for det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Politikernes indblanding i overenskomstforhandlingerne har overskredet alle grænser med Socialdemokraterne og DFs fælles kriterier for, hvilke offentligt ansatte, der skal have del i et ekstraordinært lønløft. Sådan lyder meldingen fra en arbejdsmarkedsekspert og flere fagforeningsledere. De offentligt ansattes topforhandler Sine Sunesen mener, at Socialdemokraterne skulle have holdt sig til deres oprindelige forslag om, at arbejdsmarkedets parter selv skal fordele en ekstra lønpose på fem milliarder ved forhandlingsbordet.

»Det er en forkert udvikling i forhold til Socialdemokraternes oprindelige udspil. Det er et forsøg på både at blæse og have mel i munden. Man kan ikke respektere, at parterne selv skal fordele pengene, når man samtidig stiller kriterier op for, hvem der skal have del i dem. Reelt set er der tale om en øremærkning,« siger Sine Sunesen, topforhandler for statens ansatte og næstformand i de kommunalt ansattes forhandlingsorganisation KTO.

Sine Sunesen mener det er forkert, at politikerne begynder at blande sig i overenskomstforhandlingerne bare fordi enkelte fagforeningsledere har sagt god for det.

Uløselig opgave
»Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er med til at sønderskyde den danske model. De smider et stykke halvfærdigt arbejde ind på forhandlingsbordet og sætter os på en rimelig uløselig opgave,« siger Sine Sunesen.

Ifølge Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti skal et lønløft målrettes til offentligt ansatte, der er berørt af følgende fire kriterier; Lavtlønsgrupper, kvindefag, faggrupper med rekrutteringsproblemer og faggrupper præget af nedslidning. Det vækker forargelse blandt de offentlige akademikere, som har det største løngab i forhold til sammenlignelige faggrupper i den private sektor.

»De her kriterier er kun med til at skabe intern splid i KTO-fællesskabet, og jeg vil hellere være de fem milliarder foruden. Rekrutteringsproblemer er det eneste af de fire kriterier, som passer på mine medlemmer. Men vi ved jo godt, at det er SOSU-assistenter og sygeplejersker, som politikerne vil tilgodese, så hvorfor siger de det ikke lige ud,« siger Lars Bytoft, formand for Ingeniørforeningen.

Med Socialdemokraterne og DFs fælles kriterier er de igangværende overenskomstforhandlinger præget af partipolitik i et omfang, der ikke kender noget fortilfælde.

Partipolitik skader
»Et flertal uden om regeringen blander sig nu på sådan en måde, at der for alvor er gået partipolitik i overenskomstforhandlingerne. Det er nyt, at politikerne vil afsætte ekstra midler og foretage en prioritering af, hvem der skal have del i dem, og det binder finansministeren i forhandlingerne,« siger Jesper Due, professor på Københavns Universitet og ekspert i overenskomster.

Han er ikke sikker på, at den nuværende forhandlingsmodel kan overleve så voldsom en politisk indblanding på sigt.

»Når politikerne er villige til at gribe ind, så bliver det dem, der råber højst foran Christiansborg og som udgør den største vælgerskare, der løber med gevinsten. Bliver det her en realitet, så er det i modstrid med den danske model,« siger Jesper Due.

I gårsdagens Berlingske Tidende advarede HK/Kommunals formand Kim Simonsen også politikerne mod, at sætte et til-kort på en eventuel lønpose. FOAs formand Dennis Kristensen roser til gengæld udspillet for, at være den eneste mulige vej til at hæve kvinde- og omsorgsfagene i løn.