Ryanairs stærke mand har skudt sig i foden

Hver uge går Berlingske Business igennem ugens op og nedture i finansverden.

Michael O'Leary. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere

Vi starter med opturene:

Lars-Peter Søbye. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen Fold sammen
Læs mere

Søbye, vi ved godt, at DI vil have skatten ned

Så er der igen en ingeniør tilbage i stolen som formand for den magtfulde organisation DI. Ikke en ingeniør fra den klassiske produktionsindustri. Lars-Peter Søbye, for ham er det, er topchef i den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi. Med en lang karriere i Cowi siden sin ansættelse tilbage i 1986. Trin for trin kravlede han op ad stigen, indtil han i 2008 blev udpeget som ny topchef for Cowi.

Han styrer sin virksomhed fra domicilet i Kongens Lyngby ved København med sikker og stabil hånd. Måske han kunne tænke sig en lidt federe bundlinje. Lars-Peter Søbye er ikke kendt i den brede offentlighed, men internt i business-toppen er han højt respekteret.

De seneste formænd har ikke markeret sig voldsomt stærkt i den offentlige debat. Søbye kommer til på et tidspunkt, hvor dansk erhvervsliv generelt set har det forrygende, og DI har det godt. Hans absolut største udfordring bliver at finde svar på arbejdskraftmanglen.

Skatten behøver han ikke at nævne hver gang, han åbner munden – vi ved godt, at DI vil have skatten ned.

 

Artiklen fortsætter under videoindslaget

Jan Leth Christensen. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Money talks i slaget om Sigridsvej

Pyha, hvem der bare kunne være en flue på teltdugen til næste vejfest på Sigridsvej i Hellerup. Her er big business og big money ramlet sammen i et slagsmål, der nåede helt op på rådhuset.

Den hidtil anonyme advokat Jan Leth Christensen ser ud til at have vundet en sejr og får nu lov til at bygge sin drømmebolig med førsteparket til Øresund, tegnet at stjernearkitekten Bjarke Ingels. Men før det er kommet så vidt, har der udspillet sig et gedigent slagsmål på vejen og sidevejene, som har involveret tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, erhvervstoppen ved Michael Pram Rasmussen og Lars Nørby Johansen, filmmanden Ole Bornedahl osv., som allesammen har været imod den obsternasige advokatrigmand.

Så vidt kom det, at også Gentoftes politiske magtcentrum ved borgmester Hans Toft blev inddraget i spillet. Det er svært helt præcist at finde vindere og tabere i den sag, men borgmesteren synes ikke just at befinde sig på vinderholdet. Jan Leth synes i store træk at have fået det, han ville.

Jan Tøpholm. Foto: Bjarne Lüthcke Fold sammen
Læs mere

Det klinger af milliarder i Widex

Det er ikke helt korrekt at fremhæve den ene frem for den anden. Men nu har gossipperne kun ét navn at gøre godt med på denne plads, og derfor bliver det Jan Tøpholm, der trækkes frem som repræsentant for successen i høreapparatkoncernen Widex. Den virksomhed, der blev etableret i 1955, da Erik Westermann og Christian Tøpholm forlod Oticon for at skabe deres eget.

Nu er tredje generation med i den daglige drift, mens tidligere topchef Jan Tøpholm sidder som formand for Widex. Også kollegaen Anders Westermann sidder med ved bestyrelsesbordet, både i Widex og i de bagvedliggende familie- og ejerskaber. Pengene strømmer ind, både fra Widex og fra den pengetank, familierne har bygget op på over syv mia. kr.

Widex var i krise for nogle år siden, men det seneste regnskab viser, at den »lille« af de tre store danske høre­apparatvirksomheder, Widex, igen er i god form. Det hører med, at familierne for nogle år siden hentede en ny topchef ind udefra, nemlig Jørgen Jensen.

Og så nedturene:

Michael O'Leary. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere

Ryanairs stærke mand har skudt sig i foden

Michael O’Leary, flyselskabet Ryanairs mangeårige stærke mand, har en særlig evne til at lægge sig ud med Gud og hvermand.

Det er i sig selv en gammel historie, men netop nu må han nærmest have overgået sig selv.

For ikke alene er han rygende uvenner med sine egne piloter, som han vil tvinge til at droppe deres udskudte ferie, men han er også raget uklar med i hvert fald 400.000 kunder, hvis flyrejser han nu aflyser med kort varsel på grund af manglen på piloter.

Håndteringen har været vanvittig. Det er tydeligt, at Ryanair alene har tænkt i, hvad der kan spare selskabet flest mulige omkostninger.

Men undervejs har man glemt, at kunder trods alt har alternativer til det irske lavprisselskab.

Spørgsmålet er nu, om kunderne faktisk tager ved lære og dropper at flyve med det ellers så billige flyselskab. Tidligere har det ikke været tilfældet, fordi hukommelsen hos kunderne som oftest styres af deres pengepung.

Gretchen Watkins. Foto: Ida Guldbæk Arentsen Fold sammen
Læs mere

Gretchens forventede olie-farvel

Det kom ikke som den store overraskelse. Alligevel er det klart, at Maersk Oil-­direktør Gretchen Watkins’ farvel til direktørstolen i olieselskabet er et nederlag på flere måder.

På den ene side er hendes kommende farvel et naturligt punktum på et års ansættelse, hvor alt i og omkring Maersk Oil er vendt 180 grader.

Og alligevel må det være mærkeligt at skulle forlade topposten i et stort selvstændigt olieselskab, som i Gretchen Watkins’ »regeringstid« er smuldret mellem fingrene på hende.

For ejerne har jo besluttet at skille sig af med det – i stedet for alternativet, som kunne have været en fortsat udbygning – måske i en ny ejerstruktur.

Spillet om at få lov til at blive i Mærsk-regi eller et salg tabte Gretchen Watkins.

Nu ryger Maersk Oil i stedet til franske Total. Og det kan være fint nok, men det er samtidig et nederlag og et farvel til 50 års dansk oliesatsning, som blev så succesfuld, men nu går mod enden.

En god historie, der endte dårligt

I princippet har vi jo at gøre med en ægte dansk succeshistorie.

For ser man isoleret på, at Nets nu igen bliver solgt – og igen bliver solgt for et større beløb end sidst – så er det jo flot arbejde af ledelse, bestyrelse og ejere.

Helt sådan ser vi ikke på det, her på gossipredaktionen.

For det var noget af en utaknemmelig opgave, Nets-næstformand Jeff Gravenhorst blev kastet ud i, da han forleden måtte agere stand-in for en operationsramt bestyrelsesformand Inge Hansen og dermed skulle stå på mål for et salg, som samtidig sender to milliarder i retning af en stribe ledende Nets-ansatte – og mere end 600 mio. kr. ned i lommen på Nets-direktør Bo Nilsson.

Det blev historien, som vil stå tilbage i forbindelse med Nets-salget. Altså det meget høje beløb, som kommer Bo Nilsson til del.

Beløbet er så højt, at det er uden jordforbindelse, og det må tilskrives bestyrelse og ejere, at man ikke har været i stand til at få sat et loft på, hvad en direktør kan få ud af et salg.