Russiske banker på vej op i det røde felt

Hårde ord fra S&P: Rusland er korrupt, lovløst og ineffektivt. Kreditkarakteren er nedsat til junk-niveau, og en større bankkrise truer.

Det amerikanske kreditvurderingsselskab Standard & Poors giver Rusland kredit karakteren B+, hvilket er tæt på junk-status. Primært på grund af lave olieprisen og en faldende kurs på rublen. Foto: Sergei Karpukhin/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Rusland er junk, og at låne penge til den russiske stat er en spekulationsforretning.

Denne dom er nu afsagt af det amerikanske kreditvurderingsselskab Standard & Poors. S&P sænker kreditkarakteren for russiske statsobligationer til BB+ og med negative udsigter. Det vil sige med mulighed for, at karakteren kan blive endnu lavere, når S&P til april genvurderer Ruslands kreditkarakter.

BB+ er den højeste karakter for spekulative investeringer og betegner en investering, der er »forbundet med større løbende usikkerheder eller er udsat for ugunstige forretningsmæssige, finansielle eller økonomiske vilkår, hvilket vil kunne føre til långivers manglende kapacitet til at opfylde sine finansielle forpligtelser«.

Vi er altså på vej op i det røde felt, og kendgerningerne er da også, at russisk økonomi har det værre end på noget tidspunkt siden krisen i slutningen af 1990erne, og at kreditkarakteren er på sit laveste siden januar 2004. Det er næppe nogen trøst for de russiske politikere og erhvervsfolk, at nabolandet Ukraine, som man fører en slags kvasi-krig mod, ligger hele otte trin længere nede på karakterskalaenlige over fallitten.

S&P forklarer nedgraderingen med den lavere oliepris, den faldende rubelkurs og sanktionerne som følge af konflikten med Ukraine.

Også Moody’s og Fitch har for nylig nedgraderet Rusland, men giver stadig landet en karakter lige over »junk«.

Korrupt

Men set fra Kreml må det værste være den dom, som S&P fælder over Putin-styrets evne til at håndtere problemerne.

»Vi betragter Ruslands institutionelle og regeringsmæssige effektivitet som en negativ faktor. Den politiske magt er efter vores mening stærkt centraliseret med få kontrolmekanismer. Vi forventer ikke for indeværende, at regeringen vil være i stand til effektivt at håndtere de langvarige strukturelle hindringer for vækst (korruption, et svagt retssamfund og statens omfattende rolle i økonomien),« hedder det.

Med andre og lidt mindre pæne ord: Rusland er et korrupt fåmandsvælde, hvor den stærkes lov hersker, og staten fylder for meget. Og sådan et land kan hverken tiltrække investorer eller skabe vækst.

S&P hører ellers til dem, som ser forholdsvis positivt på russisk økonomi. Ratingbureauet forventer kun en negativ realvækst på 2,6 procent i år, og positiv vækst allerede i 2016. Man kan sagtens finde dem, der ser mørkere på Rusland. For eksempel analysehuset Interfax-CEA, der ifølge avisen Vedomosti venter et fald i BNP på tre til fem procent i år. Eller vores egen Danske Bank, der i en analyse tirsdag forudser, at det russiske BNP vil falde med hele 7,9 procent i år.

Milliardgæld forfalder

Det er især det finansielle system, altså banksektoren, der begynder at knage under belastningen nu. Den russiske stat har tidligere kørt med pæne overskud, og det voldsomme fald i olieprisen er stort set blevet opvejet af et tilsvarende fald i rubelkursen, sådan at staten olieindtægter opgjort i rubler kun er faldet omkring ti procent.

Men det russiske samfund er altså samlet set blevet fattigere, og det mærkes især i bankerne. Kapitalflugten ud af Rusland nåede op på 125 milliarder dollar sidste år, og russiske virksomheder har valutagæld for 160 milliarder dollar, som forfalder i år.

Allerede i august sidste år måtte staten træde til med kriselån til storbankerne VTB og den Landøkonomiske Bank. I oktober erkendte vicekoncernchefen for VTB, Andrej Klepatsj, at hele sektoren var under pres, og at andelen af nødlidende lån voksede.

Og for 14 dage siden sagde chefen for Sberbank, der 51 procent statsejet, at man var truet af en »betydelig« bankkrise. Hvis olieprisen blev liggende på 43-45 dollar året igennem, ville bankerne under ét skulle øge deres reserver med tre billioner rubler, cirka 300 milliarder kroner.

»Det er åbenbart, at bankkrisen vil blive betydelig. Det er åbenbart, at med sådanne priser, med de nuværende 43-45 som årsgennemsnit. Hvor mange banker kan skaffe sådanne reserver?« sagde Sberbank-chefen German Gref, som dog tilføjede, at lige akkurat hans egen bank skulle man ikke gøre sig bekymringer om.

En ny analyse fra Alfa-Bank peger på, at bankernes kapitalbehov er i hvert fald to billionr rubler.

Det russiske parlament har allerede i december vedtaget en lov, der vil gøre det muligt at bruge statspenge på at tilføre banksektoren en billion rubler i ny kapital, men det beløb er altså utilstrækkeligt.