Røde partier vil forbyde salg af fossile biler til næste år: Men det kan være i strid med loven og vil øge uligheden

Tænketanke og erhvervsorganisation retter nu en skarp kritik mod en række røde partiers forslag om forbud mod salg af benzin- og dieselbiler inden 2025. Transportordførere anerkender kritikken, men står fast på, at benzin- og dieselbiler skal være dyrere.

De røde partier vil bremse salget af benzin- og dieselbiler gennem et forbud fra næste år og i stedet sætte ekstra strøm til elbilerne. Men det møder massiv kritik. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Et forbud mod salg af nye fossilbiler allerede næste år skal være med til at sikre en grønnere fremtid.

Sådan lyder forslaget fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.