»Resultater skal ikke kun måles på lovændringer«

Politikerne er ikke blege for at nedsætte kommissioner. Men får de nok for pengene? To tidligere kommissionsformænd giver deres bud.

To erfarne kommissionsmedlemmer, Carsten Koch og Katherine Richardson, er enige om, at Folketinget får noget for pengene, når der nedsættes udvalg og kommissioner. Foto: Nils Meilvang
Læs mere
Fold sammen

Er kommissioner pengene værd? Spørger man Carsten Koch, er svaret et rungende ja.

Han er en erfaren figur i kommissions- og udvalgsarbejde og har ud over formandsposter i Skatte- og Beskæftigelseskommissionen også siddet i personskatteudvalget i 1992 og sad med i Lars Løkke Rasmussens 100-dages-udvalg om strukturen i sundhedsvæsenet.

»Jeg synes generelt, at det har været frugtbart med kommissioner. Der har været kommissioner, der ikke har sat direkte resultater, og nogle medfører en umiddelbar lovgivning. Eksempelvis med skattekommissionen i 2009, der affødte konkret lovgivning med den såkaldte Forårspakke 2.0.«

Han pointerer dog, at nogle forslag og anbefalinger først kommer i spil nogen tid efter, at de er blevet introduceret.

»Andre bliver hældt ned ad brættet nærmest fra begyndelsen og kan så efterfølgende ligge i et par år, før forslagene bliver til noget. Her kan man eksempelvis pege på Velfærdskommissionens forslag om at udfase efterlønnen og tilpasning af pensionsalderen til levealderen. Det er blevet gennemført et par år efter, at det blev foreslået,« siger Carsten Koch.

Mellem langt hår og politisk velvilje

Den tid, der går fra, at en kommission præsenterer sine forslag, og til de eventuelt præsenteres, afhænger blandt andet af det politiske landskab. Samtidig er kommissionsarbejdet en balancegang mellem »det langhårede«, altså den videnskabelige, saglige substans, og mellem regerings farve og politiske strømninger.

»Man kan godt lave et kommissions-arbejde, hvor man kun kigger indad og kun kigger på det videnskabelige og er helt ligeglad med, hvad der kan blive brugt eller ej. Det er den ene ekstrem. Den anden er, hvor man kun bekymrer sig om, hvad det politiske flertal synes om. Den gode kommission lægger sig midt imellem.«

Empiri og videnskabeligt belæg

Carsten Koch fremhæver en af kommissionens kvaliteter som muligheden for at få kulegravet et område. Tilbage i 2011 anfægtede professor Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet netop det synspunkt efter af have gennemgået 47 undersøgelseskommissioner siden 1980.

Her var pointen, at kommissionerne ofte påbegynder deres arbejde, efter at et hændelsesforløb er blevet grundigt belyst i medierne eller politisk gennem eksempelvis samråd. Det har Carsten Koch imidlertid svært ved at genkende:

»Det kan ikke udelukkes, at det er sket. Men generelt vil jeg sige, at det ikke er rigtigt. Der er stor forskel på, om man får endevendt noget i pressen eller kulegravet det i en kommission. Hvis der er nogle umiddelbare, politiske konklusioner, kan de behandles i medierne. Men hvis man vil ned og grave i, hvad der er videnskabeligt belæg for at foreslå, kan man ikke afsløre det ved en politisk debat i medierne. Der finder man ikke empirisk og videnskabeligt belæg,« siger Carsten Koch.

Lovforslag ikke nødvendigvis succeskriterie

Ifølge Katherine Richardson, tidligere formand for Klima- og Karakterkommissionen, kan værdien af kommissioners arbejde ikke aflæses direkte eller på antallet af konkrete lovændringer:

»Man er nødt til at gøre sig det klart, at der kan være forskellige formål med en kommission. Det er ikke i alle sammenhænge, hvor målet er, at eksperter skal komme med forslag til lovændringer. I nogle kommissioner handler det også om, at man gerne vil have belyst et område, hvor politikerne foretrækker, at det ikke bliver en politisk diskussion og debat.«

Der peger Katherine Richardson på Klimakommissionen som et eksempel på, at ny lovgivning ikke nødvendigvis er et succeskriterie.

»Klimakommissionen var en stor succes. Og det til trods for, at jeg ikke tror, at en eneste af de 40 anbefalinger, vi fremlagde der, rent faktisk blev til noget. Men det, vi sagde, var, at hvis man vil lave en omstilling, er det vigtigt, at man trykker på mange knapper. De fulgte mange af de konklusioner, som blev affødt af den diskussion, der blev rejst.«

47 undersøgelseskommissioner

Siden 1980 har der været nedsat 47 undersøgelseskommissioner, der nedsættes af justitsministeren, herunder PET-kommissionen, Farum-kommissionen og undersøgelseskommission i Dan Lynge-sagen fra 2003. Derudover har der været en længere række kommissioner nedsat af skiftende regeringer, herunder Arbejdsmarkedskommissionen fra 2007, Produktivitetskommissionen fra 2012 og Forsvarskommissionen fra 2008.