Repræsentanternes hus siger ja til pakke

Repræsentanternes Hus i USA siger ja til stimuli-pakke, der indeholder skattelettelser og økonomisk støtte til finanssektoren.

Læs mere
Fold sammen
Med stemmerne 244 for og 188 imod godkendte Repræsentanternes Hus i USA i nat en stimulipakke, som skal sætte gang i den amerikanske økonomi.

Krisepakken indeholder skattelettelser og forskellige former for støtte til blandt andet finanssektoren.

Præsident Barack Obama hilste vedtagelsen velkommen, og opfordrede samtidig Senatet til hurtigt at stemme om krisepakken. Finansudvalget i Senatet godkendte pakken i går, men den skal diskuteres i hele senatet. Det ventes en af de kommende dage. Kongressens begge kamre skal godkende pakken, før den kan træde i kraft og pengene sættes i omløb.

Stimulipakken har en værdig på cirka 825 milliarder dollar svarende til 4640 milliarder danske kroner.

Obama og hans ny regering presser på for at få krisepakken vedtaget så hurtigt som muligt, da krisen i USA's økonomi stadig forværres.

/ritzau/Reuters