Renten vil skrabe bunden mange år frem i tiden

Engang blev det anset for nærmest utænkeligt, at renten herhjemme kunne nærme sig nul procent og endda i en periode blive negativ. Men nu vurderer stadigt flere økonomer, at det er utænkeligt, at renten igen vender tilbage til de niveauer, der blev set for bare få år siden.

Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Renten er historisk lav, og det bliver den sandsynligvis ved med at være – ikke bare to eller tre år ud i fremtiden, men i de næste fem eller ti år – eller længere endnu. En sådan fremtid med ultralave renter er noget, som stadigt flere af Danmarks største pensionsselskaber allerede nu indretter sig efter og bygger ind i deres investeringsstrategier.

Investeringsdirektør Claus Stampe fra Pension Danmark, der er en af Danmarks største pengetanke, siger således, at den ti-årige rente efter deres vurdering vil holde sig på det aktuelle lave niveau omkring 2,0 til 2,5 procent i flere år.

Det er markant lavere end før finans­krisen, hvor samme rente var oppe på 4,0 procent. Claus Stampe vil endda ikke udelukke, at samme rente kan komme helt ned på 0,5 procent som i Japan. Det vil dog kun ske, hvis de finansielle markeder begynder at indprise en længere periode med stagnation herhjemme.»De lave renter har siden 2010 fået os til at satse mere på alternative investeringer i eksempelvis ejendomme og infrastruktur. På disse områder er vores investeringer øget fra ti til 20 procent af vores samlede formue på 165 milliarder kroner,« siger Claus Stampe.

Det er en aldrende befolkning og faldende arbejdsstyrke, der svækker væksten og holder renten nede. Men den høje private og offentlige gæld i mange lande trækker i samme retning. Den kræver nemlig en større opsparing i de kommende år. Væksten i Kina, Brasilien og mange andre steder er også faldet de senere år, ligesom der er en tendens til aftagende vækst i produktiviteten.

Af samme grund har præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, flere gange sagt, at renten bliver på det aktuelle historisk lave niveau på blot 0,05 procent »i en længere periode«, hvilket er blevet tolket som adskillige år. I USA holder Federal Reserve også renten nede tæt ved nul procent – nu for sjette år i træk – og professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School (CBS) siger, at »de ting, der styrer renten, bestemt ikke trækker i retning af stigende renter.«

»For nogle år siden sagde man, at renten ville stige snart. Nu er spørgsmålet mere, om renten vil blive ved at være lav. De fleste er gået væk fra at sige, at renten stiger.«

Jesper Rangvid understreger, at det er svært at spå om renten, men at de overordnede ting, som styrer renten, begge taler for lave renter – nemlig den ventede inflation og ventede økonomiske aktivitet.

Lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet frygter, at Danmark kan ende i en situation, der minder om »den japanske syge«, og at den lave rente fortsætter.

At renten sandsynligvis holder sig på et lavt niveau år ud i fremtiden, er cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea enig i.

»De økonomiske udsigter især i Europa er meget svage. Fraværet af inflation betyder, at renten sandsynligvis vil holde sig på et lavt niveau i flere år. Den gælder især den korte rente, mens den lange rente, som mere følger udviklingen i USA, hvor det begynder at gå bedre, godt kan stige lidt.«

Finansdirektør hos Danica Pension, Jacob Aarup-Andersen, regner også med lave renter.

»Det er lidt af et eksperiment, vi oplever i øjeblikket. Størstedelen af verdens børsmarkeder findes i lande, hvor aktiekurserne støttes af en nulrentepolitik. 1,5 milliarder mennesker i den vestlige verden lever lige nu med en negativ realrente,« siger Jacob Aarup-Andersen. Det stiller pensionsselskaberne over for store udfordringer, når kundernes penge skal investeres.

»Derfor bevæger vi os over i alternative investeringer som ejendomme, skov, infrastruktur og ejerandele i virksomheder. Vi har et mål om, at 15 til 20 procent af vores samlede portefølje på 350 milliarder kroner over nogle år skal stå i alternative investeringer,« siger Jacob Aarup Andersen.

Helge J. Pedersen tilføjer, at der med ret stor sikkerhed er udsigt til en lav rente de næste par år, men at det er mere usikkert, hvad der kommer til at ske, hvis man ser fem til ti år ud i fremtiden.

»Forventningerne til økonomien og dermed også til, hvor meget renten ville stige, har været for høje i flere år,« siger han.

Investeringschef Ewen Cameron Watt fra verdens største kapitalforvalter, Blackrock, vurderer, at renten næppe vender tilbage til de niveauer, der blev set i 1990erne, hvor den korte rente hos Federal Reserve i USA var over fem procent i lange perioder.

»Det er kun i korte perioder i 1970erne og 1980erne efter de to oliekriser, at renten har været meget høj. Ellers har det normale været lave renter,« siger Ewen Cameron Watt.

Hos ATP siger fondsdirektør Henrik Gade Jepsen, at de tager højde for den fortsat lave rente ved at reducere andelen af obligationer i deres investeringsportefølje.

»Det sker også, fordi potentialet i obligationer er beskedent, selv hvis der skulle komme en ny krise, og renten skulle falde yderligere. I Tyskland er renten på to-årige statsobligationer negativ, og også herhjemme er der et begrænset potentiale for at tjene ekstra ved nye rentefald. Vi flytter derfor mere over i aktier og investerer mere i eksempelvis ejendomme, som giver et bedre risikokorrigeret afkast end obligationer« siger Henrik Gade Jepsen.