Renten stiger på aftagende krisefrygt

Danmarks Nationalbank satte i går renten op, for at holde kronen fast over for euroen. Det er et tegn på, at det går bedre i europæisk økonomi. Flere danske rentehop er på vej.

Foto: Keld Navntoft. Danmarks Nationalbank hævede i går den korte udlånsrente med 0,1 pct., og det var en af den afgående nationalbankdirektør, Nils Bernsteins, sidste embedshandlinger.
Læs mere
Fold sammen

Så er renten på vej op. Danmarks Nationalbank viste vejen i går ved at hæve den korte udlånsrente fra 0,2 til 0,3 procent. Også renten på indskud i Danmarks Nationalbank blev sat op, nemlig fra minus 0,2 til minus 0,1 procent. Det vil sige, at der skal betales 0,1 procent om året, hvis der placeres penge i Danmarks Nationalbank.

Rentehoppet kommer efter flere dage, hvor den danske krone er blevet svækket over for euroen. Det skyldes, at der ikke længere er samme frygt for sammenbrud af eurosamarbejdet som før. Men de finansielle markeder ud over Europa er også kommet til at fungere bedre på det seneste, hvorfor også aktiekurserne er steget ganske pænt siden nytår.

Derfor er der ikke samme »run« på Danmark som før. Da krisen rasede for fuld udblæsning, stod udenlandske banker og pensionskasser nærmest i kø for at placere penge i Danmark og danske kroner, der sammen med Norge og Sverige blev anset for at være en sikker havn i usikre tider.

Det er de relativt små offentlige underskud og forholdsvis lave offentlige gæld, der sammen med de enorme overskud på betalingsbalancen har fået Danmark og de øvrige nordiske lande til at lyse op som en nordeuropæisk udgave af Schweiz.

Bernsteins sidste opgave

Danmark Nationalbank, som om få dage får Lars Rohde som topdirektør, skal med sine løbende ændringer af renten ene og alene forsøge at holde kronen fast over for euroen.

Men i nogen tid er kronen blevet svækket endda så meget, at den er kommet til at ligge på den svage side af den centralkurs på 746,038 kroner for 100 euro, som kronen må svinge med 2,25 procent på hver side af. Derfor har det i nogen tid stået klart, at renten ville blive hævet.

Senioranalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea forudser tilmed, at der kommer flere rentehop inden længe.

»Danmarks Nationalbank vil sandsynligvis normalisere dansk pengepolitik, så vi ved udgangen af 2014 vil have samme rente som hos Den Europæiske Centralbank (ECB),« siger han.

Seniorøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit ser også flere rentestigninger forude.

»Sandsynligheden for flere rentestigninger er tiltagende,« siger han.

Udlånsrenten hos ECB er for tiden på 0,75 procent og dermed et pænt stykke over det danske niveau. Før den aktuelle krise satte ind, var det helt normalt, at den danske rente lå over renten hos ECB.

Mange økonomer, også fra universiteter og tilsvarende steder, sagde tilmed i årevis, at det var noget nær umuligt, at den danske rente kunne blive lavere end den tyske. Det var især op til de danske folkeafstemninger om euroen, at den slags blev slået fast med sikker stemme af stribevis af danske fagøkonomer.

Jan Størup Nielsen understreger dog, at det ikke er Danmarks status som sikker havn, der er blevet svækket. Det er derimod en mindre efterspørgsel efter sikre havne, som har svækket den danske krone.

»Derfor er en dansk renteforhøjelse et sundhedstegn. Det viser, at investorerne igen tør bevæge sig ud af den sikre danske havn,« siger han.