Rema 1000: Fisk fra farme på land er fremtiden

Stigende efterspørgsel på bæredygtige fisk fra miljørigtige landbaserede anlæg har skudt gang i planer og investeringer i mere akvakultur. Rema 1000 er begejstret for rene laks fra firmaet Danish Salmon.

Danske kunder har stigende appetit på fisk, og den må gerne være bæredygtig. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

For nylig kunne du få danske lakse­steaks- og fileter på tilbud i Rema 1000. Det var tredje gang i år, at Rema 1000 testede, om der var salg i bæredygtig fisk. Produkterne kommer fra virksomheden Danish Salmons 6.000 kvadratmeter store lukkede indendørs opdrætsanlæg ved havnen i Hirtshals.

Filosofien i Danish Salmon er at opdrætte miljøvenlige og bære­dygtige laks i store vandtanke med saltvand fra Vesterhavet, der bliver recirkuleret, renset og til sidst sendt retur til havet. Med et lukket anlæg på land belastes miljøet meget mindre end havbrug, siger tilhængerne af den type anlæg.

I Norge, Chile og Skotland er der ved fiskeproduktion i havbrug store miljøproblemer. bl.a. med den frygtede parasit lakselus. Lusene spiser hud, slim og blod på laksene, som kan få store sår. Parasitterne bekæmpes med medicin, og det forurener havet.

»Kunderne synes om produkterne fra Danish Salmon. Fisk fra farme på land er vejen frem. Danish Salmon undgår bl.a., at laksene får lakselus. Ved at flytte produktionen fra havet op på land gør vi den markant mere bære­dygtig. Og det kan vi godt lide,« siger Jonas Garly Sørensen, kategorichef på fersk fisk i Rema 1000.

Medicinfri produktion

Hos Danish Salmon får laks ingen medicin mod lakselus, ja, der er slet ingen lakselus og sygdomme. Hertil kommer, at den avancerede teknologi gør det muligt, at skidt og slam, herunder ekskrementer fra fiskenes afføring, bliver fjernet fra spildevandet og genbrugt til gødning og biogas.

»I Danmark vokser den landbaserede produktion af laks, kingfish og ørreder, fordi vi er så langt foran med teknologien. Lakseopdræt i Norge er ikke bæredygtigt. Danish Salmons idé er at gøre tingene anderledes og skabe et marked for bæredygtig produktion. Vi sælger en del laks til kunder i Spanien, Italien og USA. Vi er glade for samarbejdet med Rema 1000, der er vores første aftale med en dansk supermarkedskæde,« siger direktør Kim Hiero­nymus Nielsen fra Danish Salmon.

Målet er i første omgang en produktion på 800 ton laks om året, der hovedsagelig skal eksporteres. At investere i fiskefarme på land er dyrt. Efter at Danish Salmon over nogle år har investeret knapt 90 mio. kr. i sit anlæg, og der er kommet styr på en masse biologiske og tekniske fejl og børnesygdomme, er virksomheden i fuld gang med at rejse ny kapital til udvidelse af produktionen.

Øget efterspørgsel

Forbrugerne verden over efterspørger mere og mere seafood. Opdræt af fisk, skaldyr og vandplanter til havs og til lands er en af verdens hurtigst voksende fødevaresektorer. Akvakultur forsyner i øjeblikket kloden med omkring halvdelen af alle de fisk, vi spiser.

Stigende efterspørgsel efter bære­dygtige fisk fra miljørigtige saltvandsanlæg, som foreløbig er en niche, har skudt gang i investeringer i land­anlæg i blandt andet Norden, Canada og USA. Og det betyder, at produktionen er i vækst.

Danmark har haft store havbrug med opdræt af ørreder siden 1970erne. I dag er der fire selskaber med omkring 20 havbrug. Siden 2012 har Danmark ifølge brancheorganisationen Dansk Akvakultur eksporteret opdrætsfisk til en værdi af 1,2 mia. kroner om året. Det meste af produktionen kommer fra havbrug og dambrug ved åer og søer. Resten er fra saltvandsanlæggget Lang­sand Laks i Hvide Sande, som ejes af norske Atlantic Sapphire.

Johan E. Andreassen, stifter af og topchef i Atlantic Sapphire, har et mål om, at koncernens planlagte landbaserede fiske­farm i Florida fra 2026 skal producere 90.000 ton laks om året. Han har rejst det meste af godt én milliard kr., som der er budgetteret med til at bygge den amerikanske kæmpefarm og udvide Langsand Laks i Hvide Sande.

Langsand Laks mistede i øvrigt i slutningen af juni 250 ton laks. Og det skyldes hverken sygdom, parasitter eller toksiner, sagde Johan E. Andreassen til det velunderrettede norske netmedie, iLaks, i sidste uge. Hans selskab tror, at der kan have været produceret gift i anlægget, måske ved en kriminel handling, skrev iLaks.