Rekordstort overskud på betalingsbalancen: »Det er på kant med reglerne fra EU«

For fire årtier siden var underskuddet på betalingsbalancen så stort, at Danmark ifølge finansminister Knud Heinesen (S) bevægede sig faretruende tæt på kanten af afgrunden. Nu er overskuddet måske for stort.

Overskuddet på den danske betalingsbalance er rekordstort. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

I 1979 var underskuddet på den danske betalingsbalance så stort, at det fik finansminister Knud Heinesen (S) til at udtale, at Danmark havde kurs mod afgrunden.

Samme år udsendte de økonomiske vismænd en rapport, der tegnede et dystert billede af udsigterne for hele verdensøkonomien.

»Men den økonomiske situation er formentlig mere alvorlig i Danmark end i de fleste andre lande, vi normalt sammenligner os med,« konkluderede vismændene, der foruden store underskud på betalingsbalancen fremhævede høj arbejdsløshed som et presserende problem.

Her 40 år senere ser den økonomiske situation helt anderledes ud.

Arbejdsløsheden er lav, og ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg overskuddet på betalingsbalancens løbende poster sidste år med 27,7 mia. kroner til 185,5 mia. kroner, hvilket er et rekordhøjt niveau.

Danmark er på vej mod afgrunden, advarede den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen i 1979. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix.

»Både godt og skidt«

Det seneste års fremgang i overskuddet på betalingsbalancen skyldes især en pæn fremgang i dansk vareeksport. På trods af en lidt sløj afslutning på året voksede den danske vareeksport med otte procent sidste år.

»Det synes jeg egentlig er ret bemærkelsesværdigt i forhold til, hvordan situationen har set ud i mange af økonomierne rundt omkring os,« siger Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, med henvisning til, at væksten var kraftigt aftagende på flere af vores store eksportmarkeder.

Især Europas største økonomi, Tyskland, havde udfordringer med at holde dampen oppe, men også i Sverige og Storbritannien gik væksten markant ned i omdrejninger sidste år.

Cheføkonom hos Dansk Industri Allan Sørensen påpeger, at betalingsbalancen viser, at vores opsparing er større end investeringerne.

»Det er både godt og skidt,« siger han.

»Betalingsbalancen viser, at den hjemlige efterspørgsel ikke er så stærk, og derfor udvikler importen sig meget svagt. Men det er positivt, at vi fortsat har gang i eksporten i en tid, hvor væksten på vores nære eksportmarkeder er foruroligende lav,« siger Allan Sørensen.

På kant med EU-reglerne

Overskuddet på betalingsbalancen svarer til omkring otte procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Dermed er Danmark blandt de lande i verden, der har det største overskud på betalingsbalancen i forhold til økonomiens størrelse.

»Det er på kant med reglerne fra EU. Fra EUs side ser man det som en ubalance, når vi i så lang en periode har haft så store overskud på betalingsbalancen,« siger Søren V. Kristensen.

Europa-Kommissionen betegner det som en »ubalance«, hvis et land set over tre år har et overskud på betalingsbalancen på over seks procent.

Selv om Danmark ligger over den grænse, er der ikke noget skrigende behov for, at man fra politisk hold sætter gang i investeringer eller forsøger at puste til privatforbruget for at få overskuddet ned under EUs grænseværdi, mener Søren V. Kristensen.

Han forventer, at overskuddet vil falde til et lidt lavere niveau i år.

»Det vil nok blive drevet af, at importen får lidt mere luft under vingerne i 2020,« siger han.

»Lidt fjollet«

Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie ser den løftede pegefinger fra EU som »lidt fjollet«.

»Det er klart, at der er et problem, hvis et overskud på betalingsbalancen kun skyldes eksport, mens den indelandske økonomi er helt underdrejet i en længere periode. Sådan var det i Tyskland før finanskrisen. Men selv om 2019 var et lidt svagere vækstår, så har væksten de senere år været balanceret mellem den indenlandske økonomi og eksporten - både herhjemme og i Tyskland,« siger Ulrik Bie og fortsætter:

»Samtidig har vi investeret i produktion i udlandet. Det afkast har også bidraget til en forbedret betalingsbalance. Det er svært at se som et problem. Men politisk har man i EU valgt at også slå nordeuropæiske lande oven i hovedet med noget, så det ikke kun er kriselandene, der har fået en løftet pegefinger.«