Rekordstort dansk overskud kan udløse løftet pegefinger fra EU

Et rekordstort overskud på den danske betalingsbalance kan kollidere med regler fra Europa-Kommissionen.

Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Overskuddet på den danske betalingsbalance har aldrig været større, end det var sidste år, hvor bundlinjen kom op på et plus på 133,9 milliarder kroner. Det er næsten 25 milliarder kroner mere end året før, viser tal fra Danmarks Statistisk, der blev offentliggjort mandag.

Det store overskud kan kollidere med regler fra Europa-Kommissionen, der har sat en grænseværdi på seks procent af bruttonationalproduktet, skriver Børsen.

»Betalingsbalancen er et af en række nøgletal, som, hvis det overstiger grænseværdierne, kan udløse en dybdegående undersøgelse af, om der eksisterer en makroøkonomisk ubalance, ubalancens karakter og alvoren af ubalancen,« siger Simon O’Connor, økonomisk talsmand for Europa-Kommissionen, til avisen.

Danmark kan ifølge Børsen for eksempel blive bedt om at nedbringe betalingsbalanceoverskuddet, der for 2013 svarer til 7,2 procent af bruttonationalproduktet, ved at sætte mere skub i privatforbrug og investeringer via skattelettelser.

Chefanalytiker i fagbevægelsens økonomiske tænketank, AE, Frederik I. Pedersen siger til Børsen:

»Der skal revideres meget i tallene, hvis ikke Danmark skal krydse EUs grænseværdier for, hvornår der er tale om en makroøkonomisk ubalance«.

Kommissionen har tidligere udpeget Tyskland, Luxembourg, Holland samt i mindre grad Sverige som lande, hvor overskuddet på betalingsbalancen overstiger grænseværdien.

»Kommissionen kan ikke tvinge Danmark til noget. Men hvis det bliver ved, skal vi hen at forklare os og måske lægge plan for, hvordan overskuddet kommer ned. Den bedste måde er, at det kommer ned, ved at man har mere vækst, så man øger importen og den vej rundt får et mindre overskud,« siger Jan Størup Nielsen, seniorøkonom i Nordea, til Børsen.