Rekordlav ledighed i Allerød og Egedal

Allerød og Egedal kommuner kan begge notere sig et ledighedstal på kun 1,6 procent.

På godt et år er ledigheden i Allerød og Egedal faldet med godt en tredjedel, skriver Frederiksborg Amts Avis. De to kommuner ligger absolut lavest i antal ledige i forhold til arbejdsstyrken på hele Sjælland - i begge kommuner er kun 1,6 procent af arbejdsstyrken uden job.

- Jeg havde ikke troet for et år siden, at ledigheden kunne falde yderligere, men det er den. Hvis man vil have flere i arbejde, skal man nu nok til at se på de kontanthjælpsmodtagere, der i første omgang er placeret i matchkategorierne fire og fem, og som derfor ikke er med i ledighedstatistiken, siger Jane Gottlieb, jobcenterchef i Allerød Kommune.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis