Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danmark placerer sig endnu engang i toppen af ranglisten over de lande i OECD, hvor skattetrykket er højst. Skattetrykket beregnes i forhold til BNP og udgør i Danmark 45,9 pct.
Den liberale tænketank Cepos kalder det bemærkelsesværdigt, at Danmark fortsat har det højeste skattetryk ud af 35 OECD-lande på den nye opgørelse fra OECD. »Afstanden til nr. to på listen, Frankrig er på 0,7 pct. af BNP. Hvis vi skal sænke skattetrykket til fransk niveau, skal skatter og afgifter sænkes med 14 mia. kr. Sverige ligger et stykke nede på listen på en 5. plads med et skattetryk, der er 1,8 pct. af BNP lavere end i Danmark, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.
»Opgørelsen i 2016 er særlig interessant fordi skattetrykket i foregående har været kunstigt højt som følge af fremrykning af pensionsbeskatning. Det er ophørt i 2016, og alligevel har vi det højeste skattetryk i OECD,« siger han.
Mads Lundby-Hansen kalder det en udfordring for en lille åben økonomi at have det højeste skattetryk.
»Fordi kapital, arbejdskraft og varestrømme er mobile over landegrænserne i vores globaliserede økonomi. Lavere skatter vil øge beskæftigelsen og velstanden. VLAKs skattereform vil frem mod 2023 sænke skattetrykket med knap en pct. af BNP,« siger han.