Norsk økonomi er ikke overraskende kommet sig hurtigt efter nedlukningerne i foråret. Ved udgangen af september var den samlede aktivitet således kun 2,4 procent lavere end i januar. Det er markant bedre end alle andre vestlige lande, der har fremlagt tal for årets tre første kvartaler.

Det er ikke overraskende privatforbruget, der kom hurtigst ud af starthullerne. Nordmændene gik endnu mere end herhjemme shopamok under nedlukningen, og sommeren har i høj grad stået på hjemmeferie. Da Norge normalt har et stort underskud på turistbalancen, har omlægningen bidraget til øget indenlandsk produktion og beskæftigelse. Det er den modsatte situation af vores.